23948sdkhjf

Breve til patienter skal være nemme at forstå

”Det er vigtigt, at alle patienter nøje kender deres rettigheder omkring udredning og behandling, og at det bliver forklaret for dem i et letforståeligt og præcist sprog," siger ældre- og sundhedsminster Sophie Løhde.
Folketinget har i denne uge vedtaget et lovforslag, der styrker patienternes rettigheder til hurtig udredning og behandling i sygehusvæsenet. En arbejdsgruppe skal sikre, at information til patienterne om det udvidede frie sygehusvalg bliver letforståelig.

Oplysning og information til patienterne om retten til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg skal være nem og ligetil at forstå.

Det mener sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der har nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med overordnede retningslinjer for indhold og udformning af de breve, der sendes ud til patienterne.

”Det er vigtigt, at alle patienter nøje kender deres rettigheder omkring udredning og behandling, og at det bliver forklaret for dem i et letforståeligt og præcist sprog. Nu viser vi vejen med nye krav til indhold og udformning af informationsbreve fra regionerne, så vi kan få et ensartet udtryk over hele landet og fokus på de vigtigste informationer. Dermed har vi også lyttet til patienterne, som selv efterspørger mere forståelige breve”, siger Sophie Løhde.

Patientorganisationer har i Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners evaluering af udredningsretten fra december 2015 peget på, at informationen fra regionerne ofte er svær at forstå for patienterne, og at de væsentligste informationer til tider drukner i mængden af materiale.

Ønsket om klar besked til borgerne hænger også sammen med, at Folketinget i denne uge har vedtaget en ændring af sundhedsloven, der træder i kraft 1. oktober 2016.

Patienter, der er henvist til udredning på et sygehus, skal tilbydes udredningen inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt, uanset om de lider af en fysisk eller psykisk sygdom.

Bliver ventetiden længere end 30 dage, fordi det offentlige ikke har kapacitet til at udrede dem, har patienterne ret til at blive undersøgt på et privathospital på det offentliges regning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079