23948sdkhjf

Dagligvareforretninger uddanner sig til 'demensbutikker'

Som demensramt kan selv en simpel tur i en dagligvarebutik blive en stor udfordring.
Hvor står kaffen, og hvordan er det nu, man betaler?

Som demensramt kan selv en simpel tur i en dagligvarebutik blive en stor udfordring. Det har fået de første butikker til at kvalificere sig til såkaldte ’demensbutikker’.

Spar-købmand Niels Christian Bertelsen på Kastetvej i Aalborg kan som den kun anden butik i landet nu tage den nye titel til sig.

- Vi har mange ældre kunder, hvor vi har været i nogle situationer, hvor vi ikke vidste, hvilket ben vi skulle stå på, siger han til DR Nordjylland.

I en demensbutik er de ansatte oplært i at spotte og håndtere demensramte, når de kommer ind ad døren og viser tegn på sygdommen, fortæller frivillighedskoordinator Karin Boye fra Aalborg Kommune.

- Borgere med en demenssygdom skal også ud at handle, og det kan være en udfordring for dem. De mener måske, at de har bestilt varer i butikken, og så har de ikke bestilt dem alligevel, siger hun.
Den situation kender købmand Niels Christian Bertelsen godt til, og han og personalet er nu blevet bedre til at vurdere, hvad der skal gøres.

- Jeg læser det bedre, end jeg gjorde det for et halvt år siden. Jeg snakker hende (den demente red.) efter munden og finder varerne, hvor jeg måske før ville have taget en diskussion om, hvem der har ret. Man bøjer mere af, siger han.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der er mere end 9.000 demensramte i Nordjylland og 84.000 i hele landet, og tallet vokser år for år. Derfor er der god grund til at indrette os bedre efter det, siger Karin Boye.

- Det vigtige er, at den almindelige borger kan opretholde så almindeligt et hverdagsliv så længe som muligt, og det gør man jo ved for eksempel at være imødekommende i butikkerne, siger hun.

Landets første demensbutik blev Rema 1000 i Skovlunde.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062