23948sdkhjf

Økologisk køkken helt tæt på patienten

Spis hvad du vil, når du vil – det er hverdagen på Lungemedicinsk afdeling i Holstebro, hvor Ernæringsenheden lige nu er i gang med en stor undersøgelse, der handler om at bekæmpe underernæring.
I en måned har kokke, ernæringsassistenter og kliniske diætister fra Ernæringsenheden bemandet det lille køkken på lungemedicinsk afdeling i Holstebro, og patienterne har prøvesmagt et nyt koncept for mad og måltider på hospitaler.

Konceptet betyder blandt andet, at maden under indlæggelsen ikke opdeles i de typiske faste måltider morgen, middag og aften. I stedet kan patienterne spise den mad, de ønsker - når de ønsker det. Hele projektet er sat i verden for at bekæmpe underernæing.

Erfaringerne er endnu ikke udmundet i en rapport, men ernæringschef Lone Viggers åbner alligevel lidt op for sin ’fornemmelse’.

”Det ser ud som om patienterne spiser meget mere mad. Og det er jo det, det hele handler om. Vores fornemmelse er også, at måltiderne strækker sig ud over mange flere timer. Det er ikke sikkert, man har lyst til at spise morgenmad kl. 7.00. Og måske vil man endda have varm mad på et helt andet tidspunkt af dagen, end hospitalet forudsætter,” fortæller Lone Viggers til Magasinet Pleje.

Hun understreger, at fakta fra forskningsprojektet langt fra er færdigbehandlet.

Og for ernæringschefen ligger visionen om fremtidens patientmad helt fast:

”Vi vil være specialister i mad til syge, og vi vil lave Danmarks bedste hospitalsmad til patienterne, fordi optimal ernæring er en vigtig del af behandlingen. Det skal derfor være mad, som er med til at forebygge og behandle underernæring, fordi vi i dag ser alt for mange patienter som er underernærede, når de indlægges på et hospital i Danmark. For patienten betyder underernæring, at det tager længere tid at blive rask og for hospitalet er det dyrt, fordi det betyder at patienterne skal ligge længere tid i sengene. Det vil vi gøre noget ved,” siger Lone Viggers.

Enestuer uden sammenligning

På hospitalet i Gødstrup bliver der enestuer, så det er derfor ikke muligt at sammenligne dagligdagen omkring måltider på en rolig enestue i Gødstrup med en travl fire-sengsstue på Regionshospitalet i Holstebro.

Det er dog tydeligt, at tilbuddet om at spise lige, hvad man vil på det tidspunkt, der passer én bedst, er et hit hos patienterne. Og så vækker det appetitten, at maden ser lækker ud, siger afdelingssygeplejerske Henny Færge, Lungemedicinsk afsnit:

”Det er gået over al forventning, og patienterne er meget glade for, at maden er lækkert anrettet. Vi er derfor ekstra opmærksomme på, at maden skal tage sig let, og indbydende ud. En indbydende servering kan være lige præcis dét, som giver patienterne lyst til at spise,” fortæller kostkonsulent og økonoma Hanne Sahl, Ernæringsenheden.

”Vi er meget opmærksomme på, at retterne tage sig godt ud, for det er med til at øge appetitten.”

Hospitalets kliniske diætister laver før- og eftermålinger for at se, om kostkonceptet reelt har en effekt på patienternes kalorie- og proteinindtag og ernæringstilstand.

Artiklen er bragt 6. maj i fagbladet Magasinet Pleje. Derfor ville du normalt skulle bruge en abonnements-kode for at læse den. Vi åbner dog vores online-univers på magasinetpleje.dk for en stund. Derfor kan du lige nu læse hele Magasinet Pleje online - gratis
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078