23948sdkhjf

Sølvmærke i økologi til Herlev og Gentofte Hospital

At arbejde med flere økologiske råvarer vækker begejstring hos køkkenchefen.
Som det første hospital i Region Hovedstaden, har Herlev og Gentofte Hospital opnået Fødevarestyrelsens Spisemærke i sølv.

Andelen af økologi i køkkenerne på Herlev og Gentofte Hospital er nu oppe på 60% efter et pilotprojekt med Københavns Madhus har været i gang.

At arbejde med flere økologiske råvarer fremfor de mange halvfabrikata og bearbejdede varer, som ellers typisk er en del af maden på hospitalerne, vækker begejstring hos køkkenchefen på Herlev og Gentofte Hospital, Michael A. Nielsen.

"I køkkenet glæder vi os i høj grad over sølvmærket i økologi. Personalet har fået flere friske råvarer mellem hænderne, fremfor poser med fx frosne grøntsager. Og patienterne får måltider af højere kvalitet serveret", siger køkkenchef Michael A. Nielsen

Lækre mad-tilbud

Hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Klaus Lunding er glad for, at kunne give patienter og ansatte en endnu bedre behandling gennem den økologiske mad.

"Vi vil gerne gøre vores bedste for, at vores patienter får den bedst mulige oplevelse under deres indlæggelse hos os, herunder også at man får serveret dejlig mad. Ligeledes vil vi gerne give vores ansatte lækre mad tilbud. En højere andel økologi i maden er derfor et plus, som jeg er glad for at vi kan tilbyde. Patienter og medarbejdere skal føle sig godt behandlet på Herlev og Gentofte hospitaler", siger Klaus Lunding.

Et holdepunkt

Sølvmærket bliver i dag markeret med en event på Herlev Hospital.

"Jeg er utrolig stolt af, at Herlev og Gentofte Hospital har fået sølvmærket i økologi. Det flugter godt med Region Hovedstadens grønne målsætninger. God mad, der både er nærende og indbydende er omsorg for det enkelte menneske, der lige er blevet opereret eller er syg. Det er visionen, at de daglige måltider skal blive et holdepunkt med både gode dufte, smukke farver og dejlig smag, så man kan komme sig hurtigere. Økologien hjælper os på vej derhen, fordi den tvinger os til at gennemtænke det enkelte måltid og undgå madspild", siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078