23948sdkhjf

'God ernæring er hjørnesten for ældre medicinske patienter'

Ny handlingsplan skal bl.a. sikre god ernæring for den ældre medicinske patient. Kost & Ernæringsforbundet er begejstret.
I Kost & Ernæringsforbundet er formand Ghitta Parry meget tilfreds med den nye handlingsplan, der netop er vedtaget for den ældre, medicinske patient. Det er særligt den tidlige opsporing og en kommende afdækning af målrettede ernæringsinitiativer, der glæder.

"Vi har længe kæmpet for systematiske ernæringsscreeninger. Vi ved, at ældre med en dårlig ernæringstilstand har ringere helbred, dårligere kræfter, har længere tid i sygehussengen og oftere bliver genindlagt. Og vi ved, at ældre, der er korrekt ernærede tager bedre i mod anden behandling, har bedre forløb og kommer sig hurtigere. Det er en fornuftig og rigtig investering i menneskers liv og trivsel, når ernæringsindsatsen er i top, siger Ghita Parry i en pressemeddelelse.

Aftalen indeholder også planer for udgående sygehusfunktioner og følg-hjem-ordninger, som ernæring er en vigtig del af.

Formanden peger på, at også fokus på samarbejde på tværs af regioner og kommuner samt kompetenceudvikling i sygeplejen er vigtige skridt. Men hun håber dog på, at opkvalificeringen af den kommunale sygepleje ikke bliver på bekostning af andre faggrupper.

"Sygeplejersker kan en ting, og vi ernæringsfaglige kan noget andet. Vi kan behandle med mad og måltider, vi kan foretage diætetisk vejledning og rådgivning, vi kan fremstille og servere korrekt og lækker mad og ernæring. Det danske sundhedsvæsen skal være i verdensklasse, og det er vi, når vi bruger de rigtige fagfolk til opgaven. Det bidrager ikke kun til kvaliteten i det enkelte patientforløb, men løfter også kvaliteten samlet set," siger Ghita Parry.

Planen bygger på faglige anbefalinger Sundhedsstyrelsen, der udkom tidligere på året. Du kan læse mere om aftalen her.

Indsatserne er bl.a.:
◾ 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner.
◾ 125 mio. i perioden 2016-2018 til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje.
◾ Fokus på tidligere opsporing og mere rettidig indsats.
◾ Indsats over for god ernæring.
◾ 175 mio. kr. til flere udgående sygehusfunktioner, der undersøger eller behandler patienten i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis.
◾ 5 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder, der hjælper almen praksis og sygehusene med medicingennemgang og kommunerne med sikker medicinhåndtering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094