Spilder millioner på projektkonkurrencer
Analyse viser blandt andet, at deltagerne i konkurrencen om DNV-Gødstrup tabte næsten 25 millioner kroner.
2
Billeder
DNV-Gødstrup er det største projekt i analysen og samtidig det projekt, hvor deltagerne har tabt flest penge på at være med. I alt knap 25 millioner kroner er det samlede tab for de fem konsortier. Visualisering: CuraVita
Af Rasmus Gregersen
I rapporten ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer”, som netop er offentliggjort, dokumenteres påstanden med afsæt i fire konkrete projekter; udbygningen af Panum i København, supersygehuset DNV-Gødstrup ved Herning, Diakonissestiftelsens Sundhedshus på Frederiksberg og Dansk Talent Akademi i Holstebro.
I forbindelse med DNV-Gødstrup, der er det største projekt i analysen, er de deltagende konsortier endt med et samlet tab på knap 25 millioner kroner. Selv om de øvrige projekter langt fra når dette niveau, er der alligevel en klar tendens: Der stilles krav om detaljer, der aldrig bruges til noget som helst, og selv vinderne taber penge på at være med.
Og ifølge de to organisationer er det kun toppen af isbjerget.
For mens rådgiverne sidder og udvikler, beregner og dokumenterer, sidder embedsmænd og eksterne konsulenter samtidig og bruger en masse ressourcer på at håndtere projektkonkurrencen.
I sidste ende er det de danske skatteydere, der står med en stor og unødvendig millionregning.
- Det er jo ekstremt nedslående. Der findes ingen vindere her. Vores medlemmer – arkitektvirksomhederne – investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger, producere 3D-modeller og andet materiale, som ikke har noget med selve hovedidéen at gøre, og som ofte slet ikke tillægges vægt, når vinderen skal findes. Konkurrencekonceptet bruges simpelthen forkert, siger Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.
En af analysens vigtigste konklusioner er, at der stilles stadigt større krav til detaljeringsniveauet i konkurrencematerialet – det til trods for, at de mange data aldrig bliver brugt i selve byggeriet, og at det er byggeriets hovedidé, der er afgørende, når der skal kåres en vinder.
Parterne bag undersøgelsen understreger, at det ikke er selve projektkonkurrencen, der er noget galt med. Den er nemlig god til at generere nye idéer og til at skabe det rigtige projekt for bygherren.
Men der er store udfordringer med måden, offentlige bygherrer håndterer konkurrencer på, siger direktør Jesper Pagh fra Akademisk Arkitektforening:
- Mængden af informationer slører for dét, projektkonkurrencen faktisk skulle hjælpe bygherren med. Hvis dørgreb og fodlister fylder hele udsynet, når ingen i bund med at se på det vigtigste – nemlig at finde ud af, hvordan selve bygningen skal skrues sammen, så den kan fungere efter hensigten. Dørgreb og fodlister er nok det sidste, bygherren skal være bekymret for.
Hos Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening er håbet, at undersøgelsen kan være med til at bane vejen for et nyt og bedre grundlag for, hvordan projektkonkurrencer i offentlige byggerier skal afvikles i fremtiden.
- Vi vil anbefale, at vi sammen får skabt et nyt og bedre grundlag for, hvordan vi i fremtiden skal afvikle projektkonkurrencer i forbindelse med offentlige byggerier. Vi har en række meget konkrete ideer at byde ind med. Ideer, der vil skabe klarere regler, enklere sagsgange, højere kvalitet samtidig med, at vi sparer mange millioner kroner for både de offentlige myndigheder og de involverede rådgivervirksomheder, skriver de to direktører i analysen.
OM ANALYSEN
Analysen ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer - En analyse af fire afholdte konkurrencer” dokumenterer ressourceforbrug ved fire projektkonkurrencer for offentlige byggeprojekter. Projekterne er nøje udvalgt for at sikre en repræsentativ dækning i forhold til størrelse, type og geografi.
De udvalgte projekter er udbygning af Panum i København, supersygehuset DNV-Gødstrup nær Herning, Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård på Frederiksberg og Dansk Talent Akademis nye campus i Holstebro.
Analysen bygger på et udførligt datasæt, der baserer sig på en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode. Herunder er der gennemført 34 udførlige interview med konkurrencernes nøglepersoner. De indkomne svar er derefter kontrolleret ved interview med 39 underrådgivere. Som supplement til interviewene er der indhentet en lang række data via spørgeskemaer. Data herfra er igen valideret ved et dobbelttjek af de indleverede tal.
Analysen er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.
Find en forkortet udgave af analysen her