23948sdkhjf

Akutcentrets første etage rejser sig

Håndværkerne har travlt med at montere elementer til det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg.
Det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg begynder for alvor at vokse op. Netop nu arbejder råhusentreprenør NCC's håndværkerne på at montere betonelementer til akutcentrets etage 1, hvor blandt andet skadestuen skal ligge.

Forleden hejste håndværkerne en række betonelementer på plads, og dermed bliver konturerne af det nye akutcenter for alvor tydelige. I alt 40 elementer skal monteres på akutcentrets etage 1, hvor ydervæggene efterfølgende skal beklædes med gule mursten. Hvert element er i gennemsnit knap 4x6 meter og vejer mellem 5,5 og 6 tons. Håndværkerne kan i snit montere 15 betonelementer om dagen.

Det er i øvrigt kun på akutcentrets første og anden etage, der monteres færdige betonelementer som facader - facaderne på de øvrige etager af det nye akutcenter er "lette" facader.

Det nye akutcenter skal være klar til indflytning i august 2018 og er en del af det omfattende kvalitetsfondsbyggeri ved Regionshospitalet Viborg. I 2020 er også den sideløbende ombygning af hospitalet færdig, så borgerne i Viborg, Silkeborg og Viborg kommuner til den tid har et fremtidens akuthospital, som er skræddersyet til effektiv drift og samarbejde på tværs af afdelinger, faglighed og roller.

Kom med bag byggehegnet og se håndværkerne montere dele af facaden til det nye akutcenter i en kort video .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063