23948sdkhjf

Rehabilitering: Kursus i målsætning - til november

COK inviterer til kursus for fagpersonale på MarselisborgCentret 16.-17. november.
Med baggrund i konkrete redskaber til brug i målsætning indbyder MarselisborgCentret til kursus for fagpersonale i oktober.
Kurset henvender sig til fagfolk, der arbejder med rehabiliteringsindsatser i forhold til bl.a. voksne og ældre mennesker.

"Der er grund til at sætte fokus på målsætning i kommunerne. I international forskning er der evidens for, at der sker en signifikant bedre målopfyldelse ved brug af målsætningsværktøjer, og ved en klientcentreret tilgang, dvs. hvor mål sættes sammen med og er relevante for borger. To danske rapporter konkluderer, at målsætning medfører et mere målrettet samarbejde mellem borger og fagpersoner og samtidig kan være med til at intensivere rehabiliteringsforløbet - og dermed potentielt nedbringe ressourceforbruget," lyder det i kursusbeskrivelsen.

På kurset får man introduktion til forskellige redskaber til brug i målsætning (COPM, GAS, SMART mv.). Hvad er vigtigt at være opmærksom på, er nogen redskaber mere anvendelige end andre; og har målgruppe betydning for valg af redskab?

Alle underviserne er ansat på MarselisborgCentret - center for forskning og udvikling i rehabilitering og habilitering.

På dette kursus sætter man fokus på følgende aspekter af målsætning:
Grundlæggende om målsætning i rehabilitering - Introduktion til de mange forskellige slags mål i daglig praksis: fælles mål, retningsgivende mål, delmål, kortsigtede mål, langsigtede mål og lovgivningen omkring målsætning, herunder §83a i Serviceloven.

International forskning omkring målsætning: de seneste trends - Hvad optager forskere i andre lande - og hvad kan vi lære af det?

Målsætning i det tværfaglige samarbejde - Fælles forståelse for og et fælles sprog for mål i rehabiliteringsforløbet blandt forskellige faggrupper, betydningen af konteksten for målsætning - herunder organisatoriske og tidsmæssige rammer, dokumentation, herunder konkrete eksempler på rehabiliteringsplaner.

Motivation, borgerinddragelse og etik - Hvis mål sætter vi? Hvorfor sætter vi mål? Har pårørende en rolle i målsætning? Giver det mening at sætte mål med alle borgere? Hvilken rolle spiller motivation, og hvordan arbejder vi med det?

Fakta
MarselisborgCentret er en drivkraft indenfor rehabilitering og har deltaget i udviklingen af rehabilitering i Danmark i de sidste 10-15 år. Centret er endvidere sekretariat for Rehabiliteringsforum Danmark, som er det væsentligste tværgående forum for udviklingen og bl.a udgiver af Hvidbogen for Rehabilitering.

Underviserne er forskere og konsulenter fra Forskning & Udvikling, MarselisborgCentret

MarselisborgCentret, Center for forskning og udvikling i rehabilitering, P.P. Ørumsgade 11, Bygning 8, 8000 Aarhus C

16. november kl. 09.00 - 17. november kl. 16.00
Tilmeldingsfrist 10. oktober
Pris for de to dage er 4.300 kr. ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Kurset udbydes som eksternatforløb.

Tilmeldind skal ske på cok.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11