23948sdkhjf

Universitetshospital i Aarhus får nyt vandbehandlingsanlæg

Operationsudstyr skal være helt rent og sterilt, og det kræver rent vand fra en sikker vandforsyning. Derfor har universitetshospitalet i Aarhus netop fået leveret et vandbehandlingsanlæg
I Aarhus bygger man i øjeblikket et nyt universitetshospital, og med de eksisterende hospitalsbygninger på godt 160.000 kvm kommer man til at råde over mere end 400.000 kvm under tag på en 1.250.000 kvm stor grund.

Her skal der være plads til 100.000 indlagte og 800.000 ambulante patienter årligt samt omkring 10.000 medarbejdere.

For at kunne forsyne alle operationsstuer med rene og sterile instrumenter, både i det eksisterende, men ikke mindst i det nye universitetshospital fra 2019, har man valgt at få installeret et nyt vandbehandlingsanlæg, der forsyner den særlige sterilcentral.

Hospitalet opererer med tre vandkvaliteter: Koldt blødt vand, varmt blødt vand og endelig såkaldt RO-vand, der er renset med et omvendt osmose-anlæg, så det lever op til alle normerne ved vask og sterilisation af medicinsk udstyr.

Derudover sender hospitalet vandet gennem et ultrafiltreringsanlæg, som virksomheden BWT har leveret, og som fjerner eventuelle bakterier

”Vi har valgt at dimensionere anlægget sådan, at det er redundant og har en betydelig overkapacitet, så vi kan levere rent vand under alle forhold. I dag er meget af det operationsudstyr, som man benytter til for eksempel robotassisteret kirurgi, meget bekosteligt, og man har kun præcist det udstyr, man skal bruge. Derfor er det vigtigt, at sterilcentralen kan køre under alle forhold, så driften af operationsstuerne ikke forsinkes”, siger teknisk projektleder Allan Hansen fra Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

I forhold til det gamle anlæg på Aarhus Universitetshospital er det nye anlæg baseret på en enklere teknologi, der samtidig vil give Aarhus Universitetshospital en reduktion af vandspildet på cirka 80 procent og reducere saltforbruget med cirka 50 procent.

brahe

Vandbehandlingsanlægget
Vandbehandlingsanlægget består af tre processer:
1) Et blødgøringsanlæg, der fjerner alle hårdheder som f.eks. kalk og magnesium i vandet.
2) Et ultrafiltreringsanlæg, der fjerner bakterier
3) Et omvendt osmoseanlæg med dobbeltfiltrering, hvilket betyder at vandet filtreres hele to gange, så det overholder EN285 standarden og kan benyttes til sterilisation af medicinsk udstyr i autoklaver.
Autoklaven steriliserer emner ved varmebehandling med damp under tryk i et vist tidsrum. Behandlingen afhænger af flere forhold som emnets størrelse, temperaturen, trykket og de sygdomspatogener, man ønsker at fjerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063