23948sdkhjf

Mere end hver tredje vælger privat hjemmepleje

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er sket et (meget) lille fald i antallet af modtagere af privat hjemmepleje fra 2014 til 2015 på 1,2 procentpoint. Konkurser kan være årsagen.
Opbakningen til privat hjemmepleje er fortsat stor blandt de ældre danskere. Danmarks Statistik har netop offentliggjort landsdækkende tal som viser, hvordan de ældre borgere vælger privat eller offentlig leverandør af hjemmehjælp.

Tallene dækker 2015 og viser, at mere end hver tredje, 36.7 procent, vælger en privat leverandør. Siden frit valg af hjemmehjælp blev indført i 2003 er den private andel steget stødt, dog med et mindre fald fra 2014 til 2015 på 1,2 procentpoint.

”Tallene viser, hvordan private virksomheder er en helt afgørende del af ældreplejen. Samarbejdet er generelt godt og trygt. På trods af debat om og konsekvenserne af de seneste års konkurser i hjemmeplejen, viser tallene en forsat stor opbakning til valget af private leverandør af hjemmehjælp”, siger Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhvervs velfærdspolitiske fagchef.

”Vi ved, at de ældre modtagere af hjemmehjælp generelt mener, at de private leverandører er gode til at planlægge ensartethed og kontinuitet”, siger Rasmus Larsen Lindblom.
"Netop kontinuiteten er et vigtigt hensyn, som også Hjemmehjælpskommissionen i sin tid pegede på, som en indikator for kvalitet i plejen."

Det frie valg - et selvstændig gode i ældreplejen

Når de ældre spørges i undersøgelser, værdsættes muligheden for at kunne vælge, hvem der skal levere hjemmeplejen. Over 70 procent svarer f.eks. i Sundheds- og Ældreministeriets undersøgelse fra december 2015, at det ”vigtigt eller meget vigtigt at kunne vælge mellem flere leverandører. Tilsvarende er brugertilfredsheden med de private virksomheder også høj, når de ældre i undersøgelser spørges til egne erfaringer.

Folketinget bør udvide og styrke det frie valg
Der er derfor al mulig grund til at værne om, styrke og udvide det frie valg med flere ydelser. Det er også en erklæret ambition i regeringsgrundlaget fra sidste år.

”Det vil skabe bedre mulighed for faglighed og stærkere sammenhænge for den ældre på tværs for af de øvrige visiterede ydelser, som den ældre modtager”, siger Rasmus Larsen Lindblom.

Dansk Erhverv peger her konkret på rehabilitering, sygepleje og genoptræning, som oplagte steder at se på.

Konkurser kan forklare den mindre tilbagegang
At lidt færre ældre har valgt at benytte en privat leverandør i 2015 forhold til året før mener Dansk Erhverv kan forklares med den store fokus på konkurser i hjemmeplejen. Konkurser skaber med andre ord utryghed og skal forebygges. Derfor fremlagde Dansk Erhverv, sammen med bl.a. Ældre Sagen, DI og KL, i marts måned også en række anbefalinger til, hvordan kommunerne i samarbejde med de private virksomheder kan undgå at virksomheder går konkurs eller varsle problemerne i tide. Bl.a. er der enighed om behovet for tættere kommunal opfølgning og dialog om virksomhedernes økonomi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094