23948sdkhjf

Sådan opbygger du dit teams moral og gejst

Klare mål og klare regler gør det lettere at få et team til at fungere og være stolt af arbejdet.
Teams, eller hold, som vi ville sige på dansk i gamle dage, er en dominerende organisationsform i mange virksomheder.

Virksomheder efterlyser ”team-players”, når de rekrutterer. I disse år forlader virksomheder silotankegangen for at opbygge nyt og ruste sig mod disruption.
Til formålet nedsættes teams, der skal udfordre den etablerede tankegang.

Men det er ikke altid let at få teams til at virke og præstere. Det kender vi fra skolen, hvor gruppearbejdet somme tider udføres af de dygtige og flittige, mens de dovne fiser den af.
Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte har undersøgt team-kulturen i virksomhederne og ledernes evne til at lede teams. Deloitte kom frem til, at kun 12 procent af de ledere, de spurgte, reelt vidste, hvordan folk bedst arbejder sammen i teams. Og kun 21 procent følte sig sikre på, hvordan de opbygger teams på tværs i deres virksomhed. Nu, hvor sommerferien er forbi, står virksomhederne overfor nye opgaver og udfordringer.

Netop i denne tid, forekommer verden usikker end længe. Der bliver masser at gøre for teams – både med forny virksomhederne og leve op til budgetmålene.

Når moral, stolthed og gejst er til stede i et team, så er produktiviteten høj, arbejdsforholdet stærkt, og det er ligefrem sjovt at gå på arbejde. Uden moral, stolthed og gejst er situationen en helt anden. Så vil der være utilfredshed, apati, negativitet, friktion og manglende samarbejdsvilje.

Mennesker har forskellige behov: Fysiologiske, sikkerhedsmæssige og sociale. De sociale behov består som regel af to dele: Ønsket om at blive set og anerkendt af andre og ønsket om at være en del af noget større end en selv. Opbyggelse af moral, stolthed og gejst, hjælper med at møde disse sociale behov.

To ting skal være til stede
To ting skal være til stede for at opbygge moral, stolthed og gejst. Den første er letforståelige og rutinemæssigt understreget vision, mission og mål. Den anden er et ensartet og klart sæt operationelle regler, præstationsstandarder, værdier, normer, grænser og adfærdsskikke. Disse skal være skriftlige, konstant forstærket gennem lederskab, tydeligt forståede af samtlige medlemmer og i være overensstemmelse med hinanden.

En leder, der søger at skabe et miljø, hvor moral, stolthed og gejst kan trives, skal besidde visse karakteristika og færdigheder. Du kan vurdere dit nuværende parathedsniveau og finde de områder, som du har brug for at videreudvikle.

Der er to vigtige faktorer i opbyggelsen af moral, stolthed og gejst: Tiden, der bliver brugt på fælles oplevelser, og kommunikationen teammedlemmerne imellem. Det er kvaliteten og kvantiteten af både tid og kommunikation, der baner vejen for succes.
Fælles oplevelser får teammedlemmerne til at gå fra at fokusere på dem selv til at fokusere på teamet. Kommunikationen er et vigtigt link, der knyt ter teamet sammen. Det er fundamentalt for positive og holdbare forhold.

At opbygge moral, stolthed og gejst er en udfordrende proces. Lederen er nøglen til succesen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078