23948sdkhjf

Specialsyet træning motiverer medarbejderne

Medarbejdere, der har størst behov for fysisk aktivitet, bliver motiveret til at træne, hvis de har indflydelse på træningsformen, viser nyt forskningsprojekt.
Hvis den fysiske træning tilrettelægges individuelt i arbejdstiden, og den enkelte får mulighed for at få indflydelse på selve træningsformen, så får folk lyst til at deltage. Og det er især motiverende for de medarbejdere, der har størst helbredsmæssigt behov for at få pulsen i vejret. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

"Det er første gang, vi undersøger, hvad det betyder for motivationen, at deltagerne har indflydelse på træningsformen. Der var kun to deltagere, der faldt fra undervejs, så det er et vigtigt fund," siger ph.d. og konsulent Just Bendix Justesen, der er en af forskerne bag, til Magasinet Arbejdsmiljø. Han hæfter sig også ved, at forskningen bygger på et længere forløb end tidligere forskningsprojekter.

Forskerne fulgte 194 kontoransatte i private og offentlige virksomheder igennem to år. Desuden var der en kontrolgruppe på 195 medarbejdere, der gennemgik samme sundhedstjek som målgruppen, men de fik ikke nogen form for motions- eller træningstilbud.

Før træningsforløbet på arbejdspladsen blev medarbejdernes generelle helbredstilstand og arbejdsbelastning vurderet. Desuden fik de tilbud om et sundhedstjek bl.a. af kolesterol og blodtryk. Begge dele faldt ifølge forskeren markant i løbet af projektperioden.

Træningen foregik en time hver uge i arbejdstiden med høj intensitet. Desuden blev deltagerne anbefalet at udføre 30 minutters moderat fysisk motion hver dag i deres fritid - det kunne eksempelvis være at cykle til og fra arbejde, at udføre havearbejde, at gå på trapper eller gå i motionscenter.

"Dem der fik tilbud om at træne i arbejdstiden motionerer også mere i fritiden. Det er ikke alle, men der er signifikant forskel mellem træningsgruppe og kontrolgruppe," siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094