23948sdkhjf

Stort behov for hjælp til arbejdsmiljø

SPARK opruster antallet af konsulenter for at tilgodese de mange efterspørgsler.
Der er åbnet op for en ny omgang ansøgninger til SPARK, Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne, som sender arbejdsmiljø-konsulenter ud til kommunale arbejdspladser.

SPARK har tidligere fortalt til Magasinet Pleje, at man er ´'positivt overraskede' over den store efterspørgsel. Da Magasinet Pleje i maj bragte en artikel om starten på SPARK havdeman på blot 14 dage fået 75 konkrete ønsker om besøg af en konsulent.

SPARK har derfor oprustet fra fem til syv konsulenter, på grund af den store efterspørgsel.

Sekretariatsleder, Rikke Bruun, sagde i maj til Magasinet Pleje, at ansøgerne dels søger på baggrund af konkrete udfordringer, men at mange også søger for at forebygge kommende problemer.

Der kan søges støtte til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø inden for de fire temaer samarbejde, arbejdets omfang, forandringer samt vold og trusler.

Konsulenterne kan tilbyde et grundforløb med arbejdspladsbesøg fra en enkelt konsulent, som hjælper med at kortlægge problemerne. Herefter får arbejdspladsen hjælp til at løse problemerne på egen hånd. Tilbuddet er gratis.

Læs mere på SPARK's hjemmeside.

Der er afsat 25 millioner kroner til området efter overenskomstforhandlingerne i 2015.
SPARK kan yde støtte inden for områderne: Forandringer og omstillinger, samarbejde, vold og trusler samt arbejdets indhold, omfang og udførelse.

Indsatsen løber foreløbigt de næste tre år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094