23948sdkhjf

Skader på plejehjem i Hvidovre skal udbedres for millioner

Skader og mangler på Dybenskærhave, der er bygget i 2011, løber op i 15 mio. kr.
Toiletterne krakkelerede under beboere og altandøre faldt af og ramte de ældre.
Sådan har situationen set ud på et relativt nybygget plejehjem, Dybenskærhave, i Hviodvre. Et byggeri, der blev færdiggjort i 2011.

Alvorlige mangler og skader, bl.a. bulende vinylgulve, der ansporede til fald, har været hverdag på plejehjemmet. Skaderne er de seneste fem år ikke blevet udbedret af bygherren AAB,. Skaderne løber helt op i 15 mio. kr., når de skal udbedres. Det skriver Hvidovre Avis.

"Der har i foråret 2016 været 5-års gennemgang af byggeriet. Ved gennemgangen fremgik det, at de af AAB påtalte mangler ved 1-års gennemgangen fortsat ikke var udbedret. Disse mangler er således stadig et uafklaret mellemværende mellem AAB og MT Højgaard A/S," skriver Ejendomsafdelingen i den beskrivelse, som i den forløbne og i den kommende uge er til orientering for flere politiske udvalg.

Ud over de ovennævnte tre eksempler omfatter skaderne i følge Ejendomsafdelingen afvandingsproblemer, vandindtrængen og indeklimaproblemer.

Hvidovre Kommune har sat en advokat på sagen.

Dybenskærhave Plejecenter skal i øvrigt bygges ud med 60 plejeboliger som en tilbygning i fire etager i forlængelse af de eksisterende plejecenter-bygninger og dels som en ekstra fjerde etage på det eksisterende byggeri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082