23948sdkhjf

Peter Lund Madsen giver indblik i hjerner og demens på Huskedagen

Huskedag i Randers den 21. september.
Alzheimerforeningen sætter igen i år fokus på sygdommen med 'Huskedagen', og Randers Kommune bakker op med en stor event på Rådhustorvet den 21. september kl. 14.30, hvor hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller om menneskehjernen og demens.

Han vil fortælle om, hvad demens egentlig er for en størrelse, hvad er der sker, når hjernen bliver syg, og man pludselig ikke kan huske de mest simple ting.

Programmet består af forskellige oplæg, et caféområde og en markedsplads med boder, hvor man kan få indblik i foreningstilbud og kommunale tilbud om demens.

Demensvenner, rickshaws og huskekager
Over 10.000 danskere har allerede tilmeldt sig Alzheimerforeningens nye initiativ omkring Demensvenner. Som Demensven tilkendegiver man, at man gerne vil vide mere om demens og er parat til at give en håndsrækning til mennesker med demens – hvad enten man møder dem tilfældigt på gaden eller er fast besøgsven.
”Vi har inviteret Alzheimerforeningen til at fortælle om muligheden for at blive Demensven, og interesserede kan herefter melde sig til. Det er et rigtig godt initiativ, der bidrager til at udbrede kendskabet om demens,” siger Helle Sahl, demenskonsulent i Randers Kommune.

I løbet af arrangementet er der også mulighed for at støtte Alzheimerforeningen via køb af Huskekager. Der er også mulighed for at få en tur på en af de rickshawcykler, som ældreområdet i Randers Kommune blandt andet anvender til at give mennesker med demens en god oplevelse i hverdagen.

Fakta om demens
• Danmark lever 70-85.000 mennesker med en demenssygdom.
• Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.
• Hvert år rammes ca. 15.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom.
• 400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.
Kilde: Alzheimerforeningen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078