23948sdkhjf

Inhalator med stempel er fremtidens velfærdsteknologi

Innovationskonkurrencen for erhvervsskoler, nKNOWation, hvor elever fra Techcollege og SOSU Nord mødes, fandt en vinder.
SOSU Nord og TECHCOLLEGE i Aalborg har afsluttet årets store fælles innovationskonkurrence, nKNOWation. Her deltog ca. 225 studerende fra en lang række uddannelsesretninger.

Vinderidéen blev en inhalator kaldet MIM (Multi Inhale Mate) med stempel beregnet til fx KOL- eller astmapatienter. Inhalatoren skal gøre det nemmere at inhalere medicinen og få den fulde virkning af denne, også selvom man har åndedrætsbesvær. Dommerpanelet vurderede, at opfindelsen potentielt kan spare samfundet mange millioner kroner og øge livskvaliteten for en stor gruppe borgere med åndedrætsproblemer.

Konceptet bag nKNOWation er, at eleverne gruppevis skal give et bud på en ny velfærdsteknologi, der i fremtiden kan kommercialiseres og blive til gavn og nytte i plejesektoren. Grundtanken er, at der er mange snitflader mellem plejefaget og de tekniske fag, og at disse snitflader fremadrettet vil blive endnu mere relevante.

"Tanken med at samle studerende fra det tekniske, det pædagogiske og plejeområdet er at sætte nogle processer i gang, der skaber en helt særlig idéudvikling. nKNOWation skaber altid nogle spændende resultater, ikke bare på produktsiden, men også i form af sidegevinster som en bredere forståelse af andre faggrupper, deres relevans og deres kompetencer såvel som sociale bånd, eleverne også har glæde af senere hen. Nogle får også vakt lysten til at prøve kræfter med iværksætteri," direktør for TECHCOLLEGE, Michael Johansson.

Udover oplæg fra borgere med lidelser som diabetes, KOL og hjertesygdomme, har bl.a. Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Team Tvilling, iværksætter Jacob Riisgaard fra coolshop.dk og Lasse Thomsen fra virksomheden L.T. Automation lagt vejen forbi nKNOWation. Alle har de givet eleverne deres vinkel på årets tema, Motivation til bevægelse.

"Bevægelse og fysisk aktivitet er enormt vigtigt, og det gælder hele livet. Bevægelse er en fantastisk medicin på mange forskellige måder. Samtidig er inaktivitet en af de største trusler mod vores helbred. Bevæger vi os for lidt, bliver vi syge. Hvis vi omvendt skruer op for aktiviteten, får vi en masse gavnlige virkninger. Det gælder selvfølgelig for den fysiske sundhed, men også den mentale. Ved at gøre bevægelse til en social aktivitet kan vi både motivere til mere bevægelse, men vi får også en sidegevinst, der kan være med til at afhjælpe en anden af de helt store udfordringer for folkesundheden, nemlig ensomhed," siger direktør på SOSU Nord, Lene Kvist om valget af tema.



Fakta om nKNOWation:
• Det er fjerde gang, at innovationskonkurrencen nKNOWation finder sted. De to første år var Tech College Aalborg vært, mens SOSU Nord, På sporet i Aalborg, har været vært de to seneste år
• Tech College deltog i år med elever fra følgende uddannelser: Teknisk design, Digital media, Data, Elektriker og Webintegrator
• SOSU Nord deltog i år med elever fra følgende uddannelser: Social- og sundhedsassistent samt
Pædagogisk assistent
• Dommerpanelet bestod af: Lasse Thomsen (LT Automation), Vibeke Haaning (Hjørring Kommune), Henrik Ramlov (Tekniq, Tech College), Mads Peter Veiby (SpilNU), Torben Hollmann (Pass), Michael Bisgaard (IgangZ), Niels Rygaard (Aalborg Kommune), Rikke Haagensen (Enghuset), Bent Sørensen (Innovationsenheden, Aalborg Kommune), Kai Ø. Laursen (borger og pensionist, Dronninglund)
• Vindergruppen bestod af: Thomas Thomsen (webintegrator), Nicklas Pedersen (industritekniker), Anders Vestergaard (elektriker), Pia Johansen (SOSU-assistent) og Michelle Therkilsen (SOSU-assistent)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11