23948sdkhjf

Regioner: En ny institution er nødvendig

Vi skal genskabe trygheden for medarbejderne, og det er kun muligt med en ny institutionstype, lyder det fra formandskabet i Danske Regioner.
Danske Regioner opfordrer Folketinget til at træffe beslutning om en ny institution.

Den ny institutionstype blev foreslået af Danske Regioner i foråret, hvor forslaget mødte opbakning fra en lang række interessenter. En arbejdsgruppe bestående af regeringen, KL og Danske Regioner har siden arbejdet videre med at finde en præcis model for den nye institution, og det er nu op til Folketingets partier at træffe den endelige beslutning om en præcis model. Og meldingerne fra forhandlingerne bekymrer Bent Hansen.

"Situationen er den, at der er sket en række drab på medarbejdere på socialpsykiatriske bosteder. Derfor vil jeg gerne sende en klar appel til politikerne på Christiansborg: Forspild nu ikke chancen for at tage beslutningen om en ny institution. Vi har brug for den – for de berørte borgeres skyld, men i ligeså høj grad for de medarbejderne og ikke mindst medbeboernes skyld," siger Bent Hansen.

Forslaget om en ny psykiatrisk institutionstype blev rejst af Danske Regioner i foråret. Baggrunden var det tragiske drab på en medarbejder på bostedet Lindegården på Sjælland. Et drab, der var det femte på fire år på landets bosteder.

"Vi skylder medarbejdere og de berørte borgere at finde en forsvarlig løsning. Disse borgere skal håndteres på en forsvarlig måde, så medarbejderne trygt kan gå på arbejde. Derfor ønsker vi, at der etableres en ny institutionstype, hvor medarbejderne skal have mulighed for at undersøge, om beboerne skjuler fx en kniv eller stoffer. Der skal være mulighed for at låse yderdøren og desuden mere mulighed for mere håndfast at fastholde borgerne i stabile rammer om medicinering og misbrugsbehandling, som ofte er et centralt element i borgernes kroniske tilstand. Samtidig skal rehabilitering være et helt centralt element i den nye institution – målet er, at disse borgere skal tilbage til en mere normal tilværelse, "siger næstformand Jens Stenbæk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08