23948sdkhjf

Demens: Nyt digitalt fuldmagtsystem

Med den nye lov om fremtidsfuldmagter er der udsigt til, at mennesker med demens får mere indflydelse på, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de ikke længere selv er i stand til det, lyder det fra advokat.
Folketinget vedtog tidligere på året skærpede krav til de fuldmagter, som for eksempel demensramte bruger til at udpege, hvem de ønsker, skal varetage deres interesser, når de ikke selv er i stand til det. De nye krav vil give væsentligt bedre rammer, end det er tilfældet med den nuværende lovgivning – både til den, der er ramt af sygdommen og for familien, som står på sidelinjen, fortæller advokat Malene Warming Nissen fra ADVODAN Tønder/Toftlund.

- De fuldmagtsregler, vi har i dag, giver ikke tilstrækkelig tryghed for hverken den sygdomsramte eller familien. Der er desværre eksempler på, at fuldmagter bliver oprettet efter, at den demente ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og det er misbrug af de gældende regler, siger hun.

- Samtidig er det et problem, at det ikke er alle aktører, der anerkender fuldmagterne i den nuværende ordning. Jeg kender flere eksempler på, at eksempelvis bankerne ikke vil godkende fuldmagterne men ofte kræver, at der (også) er udfyldt en særskilt fuldmagt i banken. Det ændrer de nye regler på, siger Malene Warming Nissen.

Inden den nye lov kan træde i kraft, skal der etableres en digital løsning, som skal håndtere de nye fremtidsfuldmager. Det er endnu uvist, hvornår den digitale løsning er klar og dermed også, hvornår loven træder i kraft.

- Når en fremtidsfuldmagt bliver oprettet i det digitale system, skal den vedkendes for en notar og tinglyses i Personbogen for at være gyldig – ligesom det for eksempel er tilfældet ved oprettelsen af et testamente. Det er med til at sikre, at der kun kan oprettes én fuldmagt pr. person, og samtidig er man sikker på, at det sker efter fuldmagtsgiverens eget ønske og på et tidspunkt, hvor man stadig forstår, at man opretter en fuldmagt. Det vil give større retssikkerhed for de involverede parter, forklarer Malene Warming Nissen.

Ifølge Malene Warming Nissen er der ikke noget entydigt svar på, om fuldmagter oprettet efter de ”gamle” regler fortsat er gældende, når den nye lov træder i kraft. Hvis man er i stand til at ændre en allerede oprettet fuldmagt, anbefaler hun derfor at man opretter en ny fuldmagt efter de nye regler. Er man ikke i stand til dette, må man gå ud fra, at den gamle fortsat er gældende, men det er stadig usikkert, om det bliver sådan.

- Jeg vil anbefale, at alle personer – ung som gammel – tager stilling til, om de vil oprette en fuldmagt. Vi kan jo alle blive ramt af en pludselig sygdom, og ingen ved hvordan og hvornår, lyder det fra Malene Warming Nissen.

En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et elektronisk register.
Alle personer over 18 år, som er i stand til at handle fornuftigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt, der kan omfatte både personlige og økonomiske forhold.
Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren fx rammes af sygdom, som gør vedkommende ude af stand til at træffe beslutninger selv.
Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, bliver den tinglyst i Personbogen.
En fremtidsfuldmagt ophører automatisk ved fuldmagtsgiverens død.
Justitsministeren fastsætter, hvornår loven træder i kraft. Datoen er endnu ukendt.
kilde: ADVODAN
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093