23948sdkhjf

Kampagne: Det du er værd

FOA lancerer ny kampagne om lavtløn og ligeløn.
FOA har netop lanceret en ny kampagne, der sætter fokus på lavtløn og ligeløn.

Kampagnen 'Det du er værd' løber frem til 2018 og sætter fokus på den skæve lønudvikling i bl.a. det offentlige, hvor de lavtlønnede faggrupper taber terræn til højtlønnede, lyder det fra FOA.

- Den er gal med lønudviklingen. Det er de højtlønnede, der scorer, og det er de lavtlønnede, der taber. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, og det skal der simpelthen gøres noget ved, siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Nettolønnen for kommunalt ansatte er i gennemsnit steget med 2.924 kroner fra maj 2011 til maj 2016 for ansatte, der i perioden har varetaget den samme stilling. Men alle FOAs større faggrupper ligger under gennemsnittet. Samtidig viser udviklingen, at løngabet mellem lavt- og højtlønnede er vokset. Skævheden opstår i høj grad i kraft af, at lønstigninger fastsættes i procent, fortæller FOA. Det bevirker, at alle vokser med den samme procent, mens det faktiske udbytte varierer med tusindevis af kroner.

Oveni går FOAs faggrupper glip af lokale lønmidler.

En undersøgelse, hvor 5.451 FOA-medlemmer har deltaget, viser,. at 51 procent af FOAs medlemmer føler i ringe grad eller slet ikke, at deres løn er retfærdig målt i forhold til de opgaver og det ansvar, de varetager.

- Vores medlemmer er stærkt utilfredse. Det handler grundlæggende om, at de ikke føler, at deres arbejde bliver anerkendt. Det gælder både, når de ser på lønkontoen, men så sandelig også respekten for det vigtige arbejde, de udfører for samfundet og borgere. Det er baggrunden for den nye kampagne, siger Dennis Kristensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062