23948sdkhjf

Dyrskue på plejehjemmet

Fuglsanggården i Grenaa dannede for nylig rammen om et mini dyrskue med blandt andet fugle, hunde, kaniner, fugleedderkopper og heste.
For nylig var der mini-dyrskue på Fuglsanggården i Grenaa. Det er et hold pædagogstuderende, som i weekenden har gennemført deres eksamensprojekt på plejehjemmet.

De tre pædagogstuderende, Anna Cosme Olesen, Line Ingemann Jensen og Lea Lykke Christensen fra pædagoguddannelsen i Grenaa, havde selv henvendt sig til plejehjemsleder, Helle Thomsen, for at få lov til at gennemføre et socialt, innovativt projekt.

Plejehjemmet har et fælles værdisæt omkring dyr, planter og børn, og med den viden gik de studerende i gang med skabe et fælles arrangement.

De fik stablet et lille dyrskue på benene med både plejecenterets dyr og med dyr fra Norddjurs børnecenter samt frivillige med deres dyr.
Derudover var der pyntet op med udlånte udstoppede dyr fra Kattegat Skolen.
Halmballer fik de skaffet fra Djurs Sommerland, tegninger af de udstillede dyr var lavet af børnene på Norddjurs Børnecenter, og ikke mindst fik de indrettet hele cafeen som et mini-dyrskue.
Der var fugle, hunde, kaniner, marsvin, to gekkoer, boaslange og flere fugleedderkopper og afrikanske leopardskildpadder. Og dagens højdepunkt var de to besøgsheste, Mille og Thilde, med deres ejere Trine Dyrepasser og Liselotte.

- Når ikke det er så nemt at komme ud længere, er det godt at man kan trække oplevelser og naturen ind i huset. Det er nogle værdier vi sætter højt her på Fuglsanggården, og bruger rigtig meget. Det lykkedes de tre pædagogstuderende i den grad at leve op til, fortæller plejehjemsleder Helle Thomsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094