23948sdkhjf

Fagfolk skal forme visionær rehabiliteringspark i Aarhus

Brugerne skal' medforme' fremtidens rehabiliterings- og klimapark ved MarselisborgCentret.
Planerne for verdens første rehabiliterings- og klimapark ved MarselisborgCentret præsenteres i morgen lørdag 3. december i bygning 20 på MarselisborgCentret kl. 10.10-11.45.

Over de kommende måneder skal vinderprojektet videreudvikles i en direkte dialog mellem Kristine Jensens Tegnestue, bygherren, de fagprofessionelle og MarselisborgCentrets brugere.

Fem tegnestuer har dystet om at tegne den bedste park, der forener Sundhed – Park – Aktiviteter – Rehabilitering og Klimatilpasning, heraf navnet SPARK, til området ved MarselisborgCentret.

SPARK-dommerpanelet har valgt forslaget fra Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue som det forslag, der skal arbejdes videre med. Dermed er det endnu ikke afgjort, hvordan parken kommer til at se ud eller om tegnestuen ender med at få forvandlingsopgaven.

- Vi har modtaget fem fine forslag. Kristine Jensens Tegnestue er en klar vinder, fordi forslaget har et højt kunstnerisk niveau og er det flotteste og mest gennemarbejde projekt af de fem, siger formand for SPARK's styregruppe og bedømmelsesudvalg Jan Sau Johansen, der også er områdechef for MarselisborgCentret.

Nye veje gennem området
Vinderforslaget indeholder bakker, slugte, stier, vådområder og grøfter, man kan springe over, blandt meget andet. Bilerne skal ledes gennem området og parkeres på nye veje ved MarselisbortCentret.

- Vinderforslaget er et innovativt og sanseligt greb, der på fornemste vis lægger an til meningsfulde møder mellem sårbare grupper og Marselisborgcentrets mange naboer. Vi glæder os til at komme i gang med at udvikle de konkrete løsninger, der kobler rehabilitering og klimatilpasning og skaber en fed park med plads til alle, siger Gustav Z. Brade, projektleder i Realdania.

Forslagene kan ses frem til 1. januar 2017.
Anlægsfasen forventes at strække sig fra efteråret 2017 til slutningen af 2019.


Fakta
Konkurrencen er gennemført i samarbejde med og støttes af MarselisborgCentret, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Vand, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bidragsyderne har tilsammen afsat 45 mio. kr. til omdannelse af området.
SPARK-konkurrencen er udskrevet af MarselisborgCentret, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Vand, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Sammen har de afsat 45 mio. kr. til omdannelse af området ved MarselisborgCentret.
Aarhus Kommune ejer det grønne område mellem Skanderborgvej og MarselisborgCentret.
Region Midtjylland og Aarhus Kommune ejer i fællesskab MarselisborgCentrets bygninger og de grønne områder tættest på centret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093