23948sdkhjf

Nye udredningsboliger i Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune åbner, som den første kommune i landet, to nye udredningspladser til senhjerneskadede med topmoderne teknik og specialiseret personale.
I det nye år åbner Taxhuset i Høje-Taastrup Kommune, som er botilbud til voksne med vidtgående fysiske handicaps og senhjerneskade, to udredningsboliger med state of the art teknologi som tøj- og køkkenskabe, der kan hæves og sænkes, badeværelser med automatiske løsninger og specielle vinduesløsninger. Det er meget avanceret teknologi, som er uhyre simpelt i brug, fortæller kommunen.

De to toværelseslejligheder bliver indrettet til den enkelte, så specialiseret fagpersonale kan vurdere og udrede den enkeltes behov for støtte og også behov for nødvendige hjælpemidler fremover.

Målet er også at træne den enkelte til at genvinde sine færdigheder så vidt muligt - både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt.

De to pladser kan søges af borgere fra både Høje-Taastrup Kommune og resten af Hovedstadsområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14