23948sdkhjf

Aalborg måtte igen lægge ryg til: Årets sidste konkurs

Plejeleverandøren OP Plejeservice ApS gav op mellem jul og nytår. Rådmand udelukker ikke juridisk efterspil.
Plejeleverandøren OP Plejeservice ApS indstillede mellem jul og nytår leveringen af visiteret pleje i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommunes egen leverandørenhed Hjemmepleje Aalborg overtog derefter opgaven hos de 58 borgere, som modtog hjælp til personlig pleje.

- Alle vil fortsat få den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, lød det i tirsdags fra rådmand Thomas Krarup.

- Det er beklageligt, når en af vores leverandører under frit valg ophører og naturligvis særligt beklageligt, når leverandøren vælger at lukke med få timers varsel mellem jul og nytår. Vi har overblik over de berørte borgere, som modtager hjælp til personlig pleje, og dem tager vi hånd om allerede i dag, sagde Thomas Krarup umiddelbart efter konkursen blev kendt.

Udfordringen ved at lukke med fire timers varsel mellem jul og nytår blev ikke mindre af, at mange medarbejdere var på juleferie.

Thomas Krarup vil slet ikke udelukke, at der kommer et juridisk efterspil i forhold til firmaet.

- Men i første omgang koncentrerer vi os om at tage vare på borgerne. Så må vi kigge på mulighederne for at kræve de ekstraudgifter dækket, som OP Plejeservice ApS via det korte varsel har påført kommunen, slutter Thomas Krarup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11