23948sdkhjf

Nu skal årets borgerinddragende initiativ kåres

De bedste løsninger bliver fundet i et samspil mellem patient, pårørende og medarbejderne på sygehusene, lyder det fra Bent Hansen, Danske Regioner.
Danske Regioner arbejder for at skabe Borgernes Sundhedsvæsen og ønsker at belønne de initiativer, der bedst sikrer patienter indflydelse på deres egen behandling gennem en aktiv involvering.

Lige nu kan man indstille et initiativ til Årets borgerinddragende initiativ, som Danske Regioner kårer for andet år i træk.

- De bedste løsninger bliver fundet i et samspil mellem patient, pårørende og medarbejderne på sygehusene. Inddragelse spiller dermed en helt afgørende rolle og vil komme til at fylde endnu mere i fremtidens sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at vi får udbredt de gode idéer, og derfor opfordrer vi nu alle til at komme med forslag til, hvem der har fortjent at modtage årets pris, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Det er muligt at indstille initiativer til og med den 10. februar kl. 12. Vinderen kåres på Danske Regioners generalforsamling i april måned.

Læs mere om prisen her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11