23948sdkhjf

Patienter opereret for rift på hovedpulsåren har god effekt af træning

En bedre kondition og forbedret livskvalitet var blandt resultaterne, da man fulgte en gruppe patienter, der var opereret for aortadissektion og som efterfølgende fulgte et genoptræningsprogram.
Patienter der er opereret for en rift på hovedpulståren (aortadissektion) har god effekt af træning. Det viser et studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. En bedre kondition og forbedret livskvalitet var nemlig blandt resultaterne, da man fulgte en gruppe patienter, der var opereret for aortadissektion og som efterfølgende fulgte et genoptræningsprogram.

Studiet fulgte 29 patienter hvoraf nogle blev trænet gennem 6 uger samt fik lavet konditionstest, og andre ikke blev trænet.

Det har indtil nu været god at latin, at anbefale disse patienter at være tilbageholdende med træning på grund af risikoen for pludselige blodtryksstigninger. Studiet fandt en normal stigning i blodtrykket under træning for aortadissektionspatienter sammenlignet med en anden gruppe af hjerteopererede patienter.

- Patienterne føler ikke nødvendigvis selv, at blodtryksstigningen er farlig, men det er noget vi læger har tendens til at fortælle dem, at det er. Men med udgangspunkt i studiets resultater, forestiller vi os, at man i fremtiden kan overveje at sætte færre begrænsninger op for disse patienter. Der bør dog laves flere studier, før man med sikkerhed kan gøre træning til en fast del af forløbet efter operation, fortæller Simon Fuglsang, der er læge på Hjerte- lunge- og karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141