Søg nu: 29,9 mio. kr. til sårbare ældre og mennesker med handicap
Socialstyrelsen har åbnet op for ansøgninger til ny pulje, der giver udviklingsstøtte til nye projekter.
"Formålet med ansøgningspuljen er at skabe positive resultater for udsatte grupper ved at yde støtte til udviklingsinitiativer i forhold til socialt arbejde udført af frivillige organisationer, private aktører, ngo’er m.v," skriver Socialstyrelsen.
Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte fra ansøgningspuljen, omfatter alle socialt udsatte grupper og personer i risiko for social marginalisering, som har gavn af den indsats, som frivillige organisationer, private aktører, ngo’er, m.v. gennemfører.
Projekterne kan være målrettet mennesker med handicap, udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet integrationsfremmende initiativer.
Der er ansøgningsfrist den 17. februar kl. 12.00.