23948sdkhjf

Viborg vil styrke sygepleje og træning

Viborg Kommune samler ressourcerne på sundheds- og omsorgsområdet for at styrke og forenkle kontakten til borgerne.
Fra 1. juni 2017 træder en ny organisering af sygepleje og træning i kraft. Det har Ældre- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune besluttet i går onsdag.

Fra sommer skal alle faggrupper, der arbejder med pleje og rehabilitering, samles under en fælles ledelse. Der oprettes desuden en ny demensenhed på Plejecenter Liselund under Omsorg.

- Hensigten med den nye organisering er, at vi får samlet ressourserne om borgeren og får skabt nogle mere smidige arbejdsgange, siger Mette Nielsen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

Kommune vil styrke fokus på den rehabiliterende tankegang, når ledelsesstrukturen forenkles.
- Det gælder både de borgere, som bliver udskrevet fra sygehusene og har brug forskellige typer hjælp fra hjemmeplejen, sygeplejen og træning og de borgere, som med blot en smule ekstra støtte kan trænes til at klare sig selv i hverdagen, siger Mette Nielsen.

Demensområdet bliver samlet som et selvstændigt område.
- Viborg Kommune vil i de kommende år sætte meget mere fokus på sygdommen demens. Både for dem, der bliver ramt af demens og for deres pårørende. Med den nye struktur er vi med til at sikre vigtig videndeling på tværs af kommunen.

Processen med at tilrettelægge den nye organisation har været undervejs siden oktober sidste år og har inddraget de ansatte via Kommunens samarbejdsudvalg, MED-systemet.

Baggrund
De primære formål med organisationsændringen har været at sikre, at strukturen i sygepleje og træning understøtter sammenhængskraften og dermed også kerneopgaven på tværs af Job & Velfærd i Viborg Kommune om at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet. Og dernæst at sikre gode rammer for det tværfaglige samarbejde i praksis. Derudover skal en organisationsændring bidrage til at realisere en generel besparelse på 1,5 mio. kroner på den generelle organisering i Sundhed & Omsorg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.581