23948sdkhjf

To dage spækket med velfærdsteknologi

Nye løsninger og nye erfaringer bugner på CareWare 2017 4. og 5. april - tilmelding er åben.

Det er 8. år i træk, at Aarhus Kommune er primus motor på CareWare - konferencen, hvor deltagere og udstillere kommer helt tæt på hinanden.

Den 4. og 5. april slår CareWare igen dørene op og viser velfærdsteknologier på fire lokationer.

CareWare er ikke mindre populær i 2017 end de foregående år. Faktisk stiger interessen for konferencen år for år, i takt med at virksomhederne danner sig erfaringer fra den specielle facon, hvorpå standene fremviser deres produkter.

På CareWare pitcher hver virksomhed nemlig sit produkt for en mindre gruppe af fagfolk og indkøbere.

- Vi oplever generelt megen interesse om CareWare og vores koncept. Mange af de virksomheder, der har deltagere tidligere år, melder hurtigt ind, at de gerne vil med igen, fortæller Kirsten Rud Bentholm, koordinator for DokkX, CareWare og Præsentationsdage i Aarhus Kommune.

Det er dog langt fra alle virksomheder, der får lov at udstille. I screeningsprocessen fravælges virksomheder, der ikke kan præsentere nye løsninger eller nye erfaringer.

Europa er med
CareWare præsenterer i år en blanding af store og helt små, nystartede virksomheder. Her er produkter fra hele Europa, bl.a. fra Holland, Tyskland og Italien.

Personligt glæder Kirsten Rud Bentholm sig til flere premierer, bl.a, en nyhed fra Carewarekompagniet, der med sine italienske samarbejdspartnere vil vække opsigt med et revolutionerende - og ind til videre hemmeligt - produkt.

Vi forventer os meget af 2017
En af de virksomheder, der deltager for andet år i træk, er Min Livshistorie. Indehaver Per Egebjerg har valgt at være med igen, fordi den velbesøgte konference giver adgang til dialog med en bred kreds af fagpersoner, og derfor er et ’perfekt sted for Min Livshistorie at udstille’.

- Vi havde stor succes i 2016, og forventer os meget af 2017. I år lancerer vi bl.a. muligheden for at printe ’livsplakater’, direkte fra Min Livshistorie, med afsæt i de billeder og billedtekst man har lagt i programmet, siger Per egebjerg.

CareWare henvender sig til beslutningstagere, fagfolk, virksomheder, iværksættere, videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre, der interesserer sig for innovative løsninger inden for social-, sundheds- og rehabiliteringsområdet.

Man kan deltage på ét fokusområde pr. dag. Ønsker man derfor kun at deltage én dag, vælger man ét fokusområde. Deltager man to dage, vælger man to fokusområder.

Tilmelding skal ske via carewareweb.dk eller conferencemanager.dk/cw17. Pris: 1.495 kr. for begge dage og 995 kr. for en dag.

Denne artikel er oprindeligt bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, den 17. marts. Normalt kan artikler fra avisen kun læses af vores abonnenter.
I en periode lukker Magasinet Pleje dog op for hele sit betalte univers her på magasinetpleje.dk. Læs hele avisen her og dyk ned i avis arkivet her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11