23948sdkhjf

På højskolen glemmer man ikke at grine

Aktiv Højskole får mennesker med demens til at glemme deres sygdom for en stund. To højskoleophold arrangeres i 2017.

Siden 2010 har mennesker med en demenssygdom kunnet komme på to årlige højskoleophold arrangeret af Alzheimerforeningen.

”Aktiv Højskole” er navnet på opholdet, der støtter mennesker med en demenssygdom i at bevare livsglæden og leve et aktivt liv. Programmet består, som de fleste andre højskoleophold, af en blanding af socialt samvær, aktiviteter, udflugter og spændende oplæg. Men vigtigst af alt får kursisterne mulighed for at danne relationer til andre i samme situation og prøve på egen krop, alle de ting, de stadig kan gøre, selvom de har en demenssygdom.

Magasinet Pleje besøgte højskolen i 2015, og her var det var humor og latter, der fyldte og ikke sygdom som citatet fra artiklen viser:

”Gad vide hvor lang tid, vi skal være afsted?”, funderede en kursist, mens hun prøvede at få gangstavene til at makke ret. ”Det betyder da ingenting” bemærkede en anden kursist tørt. ”Der er nogen af os, der tror, at vi allerede har gået 10 kilometer!”

Idéen til Aktiv Højskole udsprang fra Alzheimerforeningens TænkeTank for yngre mennesker med demens, hvor deltagerne efterlyste en mulighed for at have hyggeligt samvær med andre mennesker med en demenssygdom.

Faguddannet personale og frivillige er med på opholdet og støtter kursisterne, når behovet melder sig. 

 Aktiv Højskole Gerlev den 15.-19. maj 2017

·Aktiv Højskole Brandbjerg den 2.-6. oktober 2017

Det er muligt at søge et éngangslegat af 10.000 kr. til højskoleopholdet. Læs mere om legat og højskoleophold på Alzheimerforeningens hjemmeside: www.alzheimer.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173