23948sdkhjf

En samlet indsats for at skabe trygge botilbud

Positivt, at regionerne nu har fremlagt én samlet løsning, som rummer både nye behandlingspsykiatriske afsnit og en styrkelse af den specialiserede socialpsykiatri, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab.

Danske Regioner vil med et nyt forslag lette presset i psykiatrien på hospitalerne med 100 ekstra pladser og 100-120 senge på en ny type specialiserede bosteder.

Problemerne med vold i psykiatrien skal løses – og det haster, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Psykiatrisk Selskab. De pressede forhold i den samlede psykiatri har resulteret i flere drab, som vi skal undgå fremover, og derfor er det positivt, at Danske Regioner nu kommer på banen med et konstruktivt forslag til en ny samlet løsning, som kan skabe trygge forhold for både beboere og de ansatte i psykiatrien, mener formændene for Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi ser mange gode takter i Danske Regioners forslag, som rummer et samlet løft i indsatsen overfor de allermest psykisk syge og udsatte borgere i både regioner og kommuner. Derfor opfordrer vi forligskredsen til, at nye særlige afdelinger i regionalt regi samt et kvalitetsløft af de socialpsykiatriske botilbud får højeste prioritet. Det skylder vi både de mest udsatte patienter med svære psykiske lidelser og medarbejderne i psykiatrien, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Udmeldingen fra Danske Regioner ligger i tråd med tidligere udmeldinger fra Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Sygeplejeråd, som har kritiseret sundhedsministerens nu trukne lovforslag på området. Der er behov for fremtidssikrede løsninger med fokus på en tværfaglig indsats og behandling med fokus på recovery, rehabilitering, misbrugsbehandling, værdighed og tryghed.

- Jeg er helt enig med Danske Regioner i, at der er brug for en styrket indsats både i behandlingspsykiatrien og på de specialiserede botilbud. Der skal skabes sammenhængende forløb, så patienten efter behandling på en psykiatrisk afdeling kan få plads på et botilbud med ressourcer og kompetencer til at yde den rette hjælp. Det håber jeg, at partierne er enige med os og regionerne i, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.
 
Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab er enige om, at en kommende løsning skal sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. 
  -
Hvis anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes, er det nødvendigt, at patienterne får mulighed for meningsfuld beskæftigelse, og at der er den rette normering og sammensætning af kompetencer hos personalet. Erfaringerne viser, at det kan reducere antallet af voldelige episoder markant, siger formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Torsten Bjørn Jacobsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095