Mennesker, der rammes af demens, bør have lige adgang til ydelser

| Af Lone Vasegaard, formand DemensKoordinatorer i DanmarK | Tip redaktionen om en historie

Af Lone Vasegaard, formand DemensKoordinatorer i DanmarK

Vi er alle i risiko for at blive ramt af en af de flere end 200 demenssygdomme som vi i dag kan diagnosticere.

Men har vi lige adgang til at få de sundhedsmæssige og sociale ydelser og tilbud som en sådan sygdom kræver?

Har vi lige adgang til de mange, gode, relevante tilbud - som kan afhjælpe hverdagen med demens - for os og for vores familie?

Der er i øjeblikket stort fokus på demens. Der er sat fokus på, at demens ikke bare er èn sygdom, men mange sygdomme og med et sådant omfang, at der er tale om en folkesygdom.
Det har været flot her i uge 10 at følge de mange gribende og informative film, reportager og interviews i TV2s fokus på demens, et fokus som er sat i samarbejde med Alzheimerforeningen. Demens er således blevet sat på alles dagsorden. Demens er kommet på lokalpolitikernes dagsorden, så kommunerne i dag kappes om at blive demensvenlige kommuner og lave demenslandsbyer og andre botilbud.
Demens er kommet på civilsamfundets dagsorden, så lands- som lokalorganisationer kappes om at få flest demensvenner, dagligvarebutikker udnævnes til demensvenlige.
I kølvandet på vedtagelsen af demenshandlingsplanen rulles mange initiativer ud over hele Danmark – der er mange puljer der kan søges til forskellige initiativer med demens i fokus. (Hold øje på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under temaet ældre og demens.)

Som formand for DemensKoordinatorer i Danmark - der bl.a. er landsforening for demenskoordinatorer og demenskonsulenter - ved jeg, at et af de problemer der møder mennesker med en demenssygdom og deres familie er, at der ikke er lige adgang til tilbud og ydelser.

Det er der ikke i de fem regioner, det er der ikke i de 98 kommuner, men heller ikke i den enkelte kommune. Det afhænger ofte af hvem familien er og hvilke ressourcer den har.

Debatten om lige adgang til sundhed gælder i udpræget grad også for familier, hvor èn er ramt af demenssygdom.

Et stykke ad vejen
Med demenshandlingsplanen tages hånd om en del af problemstillingen omkring lige adgang.

Der skal være mere ensartede tilbud om diagnosticering, der skal være mere ensartede og flere tilbud om aktiviteter til demenssyge og støtte til pårørende, der skal skabes bedre sammenhæng i tilbud i alle landets kommuner.

Jeg ønsker mig, at mindre kommuner vil arbejde sammen om aktivitetstilbud, der hvor den enkelte kommune ikke har borgere med demens i et antal, der gør det muligt at oprette et kvalificeret tilbud.

Men det kræver, at mennesker med demens får kørselsordning på samme vilkår som mennesker med et fysisk handicap, så dem der ikke selv kan køre bil, har mulighed for at komme frem og tilbage.

Der skal arbejdes videre med kompetenceløft til alle personalegrupper.

Gode initiativer er sat i gang, men jeg hører stadig, at mennesker med demens og ikke mindst pårørende, møder medarbejdere i både primær og sekundær sundhedssektor, som siger "jeg har ikke forstand på demens"!

Jeg er af den klare opfattelse, at det er meget få steder i det danske sundhedsvæsen, man ikke har behov for blot et minimum af viden om, hvordan man tilgår mennesker med en demenssygdom.

Der er et behov for at styrke en hensigtsmæssig overgang sektorerne imellem for at støtte op om ensartethed i tilbud og ydelser. Kvaliteten øges væsentligt ved et velfungerende samarbejde udredningsenhederne og kommunerne imellem. Men jeg hører af og til, at den kommunale demenskoordinator ikke altid får den besked, der er sendt fra udredningsenheden om, at en borger har fået stillet en demensdiagnose.

Vi må trække på de gode kræfter

Af Lone Vasegaard
Vi kan forfine og sikre ensartede og gode tilbud i alle kommuner og de fem regioner. Men det er lige så væsentligt, at tilbuddene når ud til alle. Og hvordan hjælpes vi ad med det?
Det er en problemstilling vi i DemensKoordinatorforeningen gerne vil gøre opmærksom på og belyse på vores Årskursus til efteråret.
Jeg ved, at blandt de familier, der rammes af demenssygdom er nogle, der ikke er bevidste om hvad de har ret til, eller ikke tager imod de ydelser som tilbydes.
• Er det fordi vi ikke målretter vore tilbud og kommunikation godt nok til de mange forskellige grupper som det danske samfund i dag består af?
• Når vi de etniske grupper?
• Når vi de ufaglærte og de der ikke er så gode til at læse og tage kontakt til myndighederne?
• Når vi børn og unge, hvis yngre forældre er ramt af demens?
• Taler vi et sprog som alle forstår og husker vi, at information skal gives forskelligt afhængig af hvem vi står overfor?
• Giver vi tilbuddene på en sådan måde, at vi høres af dem vi gerne vil hjælpe?
Jeg ved, at vi alle gør vores bedste, men er vi nok opmærksomme på, at vi nok mere ligner hinanden end vi ligner den mangfoldighed vi møder hos de familier, der rammes af en demenssygdom: Kan vi tale deres sprog, kan vi forstå deres signaler, kan vi møde dem, der hvor de er og se deres behov? Eller er der noget der skygger?
Vi kan jo starte med en klar forskel:
• Vi - der møder den demensramte familie - er vel for mere end 90 procents vedkommende kvinder, selv når vi regner speciallægerne med. Dem vi møder er ikke for 90 procent kvinder.
• Spørgsmålet er hvilken betydning denne konstatering har? Har det en betydning ift. diagnosticering, de tilbud vi har skabt, hjælp i hjemmet m.m.
• Vi – der møder den demensramte familie – er for en stor del det man sociologisk kalder middelklassekvinder. Men ikke kun middelklassen rammes af en demenssygdom – den rammer alle: overlæger, erhvervslivets spidser, kunstnere, førtidspensionister, hjemløse, os selv og migranter. Spørgsmålet er hvilken betydning det har?
Hvis vi vil mindske uligheden i tilbud til mennesker og familier der skal leve et hverdagsliv med demenssygdom, må vi trække på alle gode kræfter og turde stille de svære spørgsmål som også bringer os selv i spil.
Det gør vi på DemensKoordinatorernes Årskursus den 20. - 22. september 2017.



Hold dig opdateret med Magasinet Pleje
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu
Plus

Måltidspanel tager bestik af maden på Frederiksberg

Et måltidspanel bestående af plejehjemsbeboere, fagpersoner, politikere og embedsfolk mødes hver tredje måned og spiser middag på Frederiksberg Kommunes plejehjem.

Plus 1

Aalborg forandrer mørke haver til skønne oaser

Et team af ergo- og fysioterapeuter bruger 12 uger på hvert af Aalborg Kommunes plejehjem for bl.a. at omdanne haver.

Din løn afhænger stort set af din uddannelse

Uddannelsesniveauet er suverænt det mest afgørende for månedslønnen i kommunerne.

Nye retningslinjer for hospitalsansattes efteruddannelse

Ny praksis i Region Syddanmark - syddanske sygehuse forpligtiger sig fremover til at finansiere medarbejdernes efteruddannelse.

Massivt løft til demensindsats i Tønder

Demenspolitikken dikterer fem indsatsområder, der har affødt et hav af nye aktiviteter og initiativer.

Magasinet Plejes Køkkenpriser 2018: Skal I vinde?

Så er det NU, I skal vise, hvad I kan: Magasinet Pleje uddeler i 2018 priser til storkøkkener i fire forskellige kategorier - med flotte præmier til vinderne.

Nyhedsbrev

Stemmer kan flytte milliarder af kommunale velfærdskroner

Kommunerne forvalter milliarder og står for halvdelen af det offentlige forbrug. Valg påvirker lokalt råderum.

Online Avis Arkiv

Flere svage får slet ingen hjemmehjælp

Dobbelt så mange svage er på ti år blevet nødt til at trække på familien, fordi de ikke får hjemmehjælp.

Demens er den mest omtalte sygdom i valgkampen

Især forholdene på de kommunale plejehjem optager vælgerne.

Rehabilitering: Minister henter inspiration i Aalborg

I dag besøger justitsminister Søren Pape Aalborg Kommunens rehabiliteringscenter i Mou.

Professor: Fusion mellem KL og regioner ville være godt

Afgående formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) taler om fusion med KL, hvilket tidligere er mislykkedes.

Regionsformand: En fusion med KL er det eneste rigtige

Den afgående formand for regionerne tror, at nye frontfigurer i regioner og kommuner kan sikre en fusion.

Ny pulje skal støtte sundhedsindsatser i kommunerne

Puljen skal medvirke til at forebygge indlæggelser af ældre medicinske patienter og mennesker med kroniske eller psykiske sygdomme.

Statsrevisorerne er foruroliget over hospitalers hygiejne

Fra 2013 til 2016 levede 29 procent af rengøringskontrollerne på hospitalerne ikke op til retningslinjerne - og for håndhygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i 54 procent af kontrollerne.

Plus

Ny viden: Mænd forsømmer at tage deres medicin

Risikoen for at glemme at tage sin medicin efter udskrivelse fra hospitalet er stor især for borgere i den erhvervsaktive alder og for mænd uanset alder. Det viser en ny undersøgelse

Klip i kortet bruges med raketfart i Horsens

Velfærdsteknologi: Så er vinderne af CareWare-Next kåret

Priserne går til avancerede teknologier, hvoraf flere spås en global fremtid inden for sundhedsområdet.

TEMA: VIDEO
Kæmpe gennembrud: Nu får otte kommuner ny type sygeplejersker

Sygeplejersker skal spille nøglerolle i sundhedsvæsenet, bl.a. i forebyggelsen af indlæggelser.

Københavns sundhedsborgmester roser ny diabetesplan

i Københavns Kommune glæder man sig nu til at gå ind i en dialog om, hvordan man skal løfte handleplanens ambitioner i praksis.

Plus

Neurorehabiliteringen får sit eget hus i Glostrup

Det kommende neurorehabiliteringshus på Rigshospitalet - Glostrup skal skabe rammerne for den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienter fra hele Østdanmark

Plus

Skrøne, at alle sygeplejersker har arbejde

Plus

Dette er vejen til de ældres maver

I Aalborg bliver 300 plejehjemsfolk uddannet til måltidsværter.

Millionstøtte til nyt nordjysk demenscenter

Aktivitets- og Rådgivningscenter Nordjylland bliver et åbent og ikke-visiteret tilbud, som især henvender sig til yngre hjemmeboende og tidligt diagnosticerede personer med let til moderat demens.

GE Healthcare går hånd i hånd med Ascom

Klumme: Sundhedsvæsenet glemmer de pårørende

Stor jubel: Kampen for transport til mennesker med demens er vundet

Iværksætterpris til robottalent

Flere ældre lander i RKI

Odense: Nu er de nominerede til årets handicappris fundet

Stadig formand: Sejr til Irene Hesselberg

De skifter navn til DUOS

Endnu en ladestander til el-biler på hospital

Navne: Hanne Eriksen bliver leder af ny sygeplejeklinik

Den perfekte ansøgning findes ikke

Carin Engel: Vi skal have indflydelse ved OK2018

Klumme: Irene Hesselberg: Det kan svare sig at stemme

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Kompressionsprodukter, ortoser, ortopædiske produkter, proteser og korsetter

UTH'er: Hvad gør du med den halve tablet?

HUSK 20% på fleksible badeløsninger

Ajos skaffer specialkran til byggeri i København

Kan IT-standarder skabe et bedre sundhedsvæsen?

Mere gang i hverdagen

Vil du opdateres på det seneste inden for taxa- og vognmandsbranchen?

Kvalitetssikring, kollisionskontrol og god nattesøvn…

Hjemmesider øger salget med klima-ikon!

Er du en haj til kontraktstyring? Det kan du blive på Nohrcons kurser om entreprisekontrakter

Få leveret den forventede vare: Det handler om patientsikkerhed

Leverandør til den taiwanesiske sundhedssektor søger produkter til udvidelse af sortiment

Brug antibiotika med omtanke

Nyansættelse

IKT-struktur og datadisciplin giver anvendelige driftdata

Kun en måned til sidste kursus i 2017 om Udbudsloven for ikke-jurister

Automatisering og sporbarhed øger patientsikkerhed

I vinterhalvåret spiser vi grove grøntsager

Vigtigt! Uro i krop og sind, stress eller ønsket om mindsket udadreagerende adfærd ?

Nohrcon ønsker Huset Nyvang tillykke med prisen for Årets sundhedsbyggeri 2017!

I Ajos har vi det skægt i november

Liftup deltager på Medica 2017

Klar til jul?

Gør hverdagen med stok og krykke nem og praktisk.

One-stop-shop for Internet-Of-Things

Send til en kollega

0.241