23948sdkhjf

Fysioterapeuter klapper i hænderne: Nordjylland får første professor

Nyt nordjysk professorat i fysioterapi skal styrke forskning indenfor nakke- og lændesmerter.

Tusindvis af danskere har problemer med nakke- og lændesmerter. Et nyt professorat i fysioterapi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU) skal styrke forskningen.

Om professoratet

Professoratet vil blive forankret ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU. Her er der et stærkt forskningsmiljø, og den nye professor vil have sparring med andre forskningstunge professorer fra relaterede forskningsområder inden for eksempelvis smerter, fysisk aktivitet, biomekanik og træning.

 

Samtidig bliver en række lokale aktører - blandt andre Aalborg Kommune, Aalborg Universitetshospital, og UCN - vigtige samarbejdspartnere for den kommende forskning.

- Vi har et unikt, internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for det muskuloskeletale område, som nu bliver endnu stærkere. Denne type forskning har særligt gode rammer hos os, fordi vores forskningsmiljø er vant til at samarbejde både tværfagligt og på tværs af sektorer. Derudover har vi et stærkt internationalt samarbejde på området, som den nye professor også vil blive en del af, siger dekan Lars Hvilsted Rasmussen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU.

Begejstrede fysioterapeuter

Tina Lambrecht er formand for Danske Fysioterapeuter, der har været med til at finansiere det nye professorat. Hun siger:

- Som fysioterapeuter møder vi utroligt mange mennesker, der har problemer med nakke- og lændesmerter. Det er i den grad folkesygdomme, som har store konsekvenser for rigtig mange menneskers livskvalitet. Samtidig koster det rigtigt mange sygedage, så der er også store gevinster for samfundet ved, at vi bliver klogere på nakke- og lændesmerter, siger hun og fortsætter:

- Samtidig er det en stor dag for os som fysioterapeuter. Vi sætter evidens og faglig udvikling rigtigt højt, så på fagets vegne er jeg lykkelig over det nye professorat. Aalborg Universitet har et forskningsmiljø, som har en særlig evne til at binde forskning på teoretisk niveau sammen med praksis og er særligt stærkt på smerteforskning, så det er perfekt til dette professorat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093