23948sdkhjf

Nu er alle Assens´ plejehjem registrerede som Eden-hjem

Som det 9. i rækken af plejehjem har Holmely i Aarup netop fået den officielle Eden-registrering.

Alle kommunale plejehjem i Assens er nu registrede Eden-hjem.

Plejehjemmet Holmely i Aarup har netop - som det 9. i rækken - fået den officielle Eden-registrering. Det skete ved en reception mandag.

Medarbejderne på Holme har arbejdet med Eden-principperne i flere år.

- Det er fantastisk at arbejde med Eden-principperne. Jeg får kun positive tilkendegivelser fra medarbejderne. Vi har fokus på at være en familie, skabe en hjemlig stemning og på, at vi er ligeværdige - der er ikke noget ”dem og os”, kun ”os”. Alle beboere har nogle ressourcer, og det er disse ressourcer, vi fokuserer på at vedligeholde ved at hjælpe dem med de ting, de ikke kan, og hjælpe dem til at gøre de ting, de stadig selv kan. Det er med til at skabe mere livskvalitet i hverdagen, når beboerne selv er med til at træffe beslutninger, siger Annemarie Havndrup, der er leder på plejehjemmet.

Eden i Assens Kommune

I 2011 viste en brugertilfredshedsundersøgelse blandt plejehjemsbeboerne i Assens Kommune, at mange af beboere følte sig alene, selvom de havde lyst til at være sammen med andre, og en stor del følte sig ikke inkluderet, selv om de havde lyst til det.

Eden blev bragt på banen som en måde at ændre på det billede, og det fik stor opbakning fra både politisk hold og fra ældrerådet.

Det første plejehjem i Assens Kommune blev Eden-registreret i 2013.

Filosofien bag konceptet er udviklet af den amerikanske læge Bill Thomas, som stiftede foreningen "The Eden Alternative" i 1994.

Det er organisationen Eden Alternative Denmark der undersøger, om det enkelte plejehjem lever op til principperne og kan blive Eden-registreret.

To danske repræsentanter tjekker, at plejehjemmene overholder de principper, der skal være opfyldt for at bliev registreret som Eden-hjem.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125