23948sdkhjf

Danmarks største helt nye sygehus er på vej i udbud

Nyt OUH deles i henholdsvis 'vidensaksen', 'behandlingsbygningerne' og 'klyngerne'.

Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i oktober 2016 at opføre store dele af det nye universitetshospital i Odense, Nyt OUH, i totalentreprise.

Nyt OUH deles i tre store klumper; henholdsvis ”vidensaksen”, ”behandlingsbygningerne” og ”klyngerne”, og udbudsmaterialet offentliggøres i løbet af de kommende dage.

Et beskåret projekt

Nyt OUH i Odense kom i modvind, da det i juni 2016 kom frem, at det endelige projektforslag overskred budgettet med 1,3 milliarder kroner.

Tre måneder senere viste nye beregninger fra totalrådgiveren Medic OUH en budgetoverskridelse på 425 millioner kroner, og Region Syddanmark besluttede at iværksætte en spareplan.

- Vi har fundet løsninger, der ikke ændrer vores grundtanke med Nyt OUH. Vi samler fortsat alle afdelingerne fra det nuværende OUH og får skabt et moderne sygehus, har udvalgsformand Karsten Uno Petersen tidligere udtalt.

- Vi går nu ind i en ny spændende fase med dette kæmpeprojekt. Medic OUH (totalrådgiveren, red.) og vores egen projektorganisation har i fælleskab gjort et godt stykke arbejde med at optimere projektet og gøre det velegnet til totalentreprise. Op til udbuddet har vi været i tæt dialog med en lang række entreprenører både fra Danmark og fra udlandet, siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Region Syddanmarks innovationsudvalg.

Region Syddanmark forventer at indgå kontrakt med de vindende totalentreprenører på vidensaksen og behandlingsbygningerne i begyndelsen af 2018. Kontrakten på klyngerne forventes at være klar fire måneder senere. Ifølge den aktuelle tidsplan skal Nyt OUH stå færdigt slutningen af 2022.

I forbindelse med udbuddet afholder Region Syddanmark et informationsmøde. Det sker fredag den 19. maj 2017, klokken 10-12 i Nyt OUH besøgscentret, Glisholmvej 2A, 5260 Odense S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109