23948sdkhjf

Workshop i Aarhus om brystkræftkirurgi

Workshoppen er både for læger og sygeplejersker, og der er et særskilt sygeplejeprogram, der uddyber de plejemæssige problemstillinger ved behandling af brystkræft.

Aarhus Universitetshospital holder 17.-18. maj en workshop om brystkræftkirurgi, hvor der sættes fokus på, hvordan man forbedre tilværelsen for kvinder, der har været i behandling for brystkræft.

Hvert år får over 4.500 danske kvinder konstateret brystkræft og heldigvis overlever over 80 procent af dem. Men det betyder også, at der går mere end 60.000 kvinder rundt i Danmark, som skal skabe sig et godt liv efter sygdommen. Det kan være en udfordring, for lange forløb med rekonstruktion af brystet samt fysiske og mentale senfølger efter behandlingen kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er sjette år i træk, at Aarhus Universitetshospital holder en workshop om brystkræftkirurgi. Ved disse workshops har der ud over oplæg om aktuelle emner været sessioner med live-kirurgi, hvor udenlandske topkirurger er kommet til Aarhus for at vise nye operationsteknikker inden for brystkræftkirurgi. I år skal den britiske kirurg Mark Ho-Asjoe operere og vise såkaldt onkoplastiske teknikker. Specielt rettes opmærksomhed mod brystbevarende operation hos patienter, der har et relativt lille bryst i forhold til kræftknudens størrelse.

Workshoppen er både for læger og sygeplejersker, og der er et særskilt sygeplejeprogram, der yderligere uddyber de plejemæssige problemstillinger ved behandling af brystkræft. I år er der bl.a. fokus på patientforløb omkring brystrekonstruktion og patientinddragelse i behandlingsforløb.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079