23948sdkhjf

Ballerup opruster på ernæringsfronten

Klinisk diætist bygger bro mellem køkken og plejen

Systematiske ernæringsscreeninger, månedlige vejninger og mellemmåltider spækket med proteiner og energi.

Ballerup Kommunes plejecentre har oprustet på ernæringsfronten. Og det er sket i tæt samarbejde mellem køkkenet og plejen.

For to år siden blev der ansat en klinisk diætist, som blandt andet har haft til opgave at bygge bro mellem medarbejderne i køkkenet og plejepersonalet.

- Der har tidligere været en oplevelse af en lukket dør mellem køkken og afdelinger, og den dør har jeg været med til at åbne, sådan så man lytter mere til hinanden, og begge veje kan man lære rigtig meget af hinanden, forklarer klinisk diætist Nina Bruun fra Køkken Ballerup.

- Det er ikke lige så meget "os" og "jer" nu, det er mere sådan, at vi arbejder sammen om det samme og med det samme formål, siger hun.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 28. april 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv.



Plejepersonalet er "vildt glade" for det tætte samarbejde med både køkkenpersonalet og diætisten, fortæller social- og sundhedsassistent Michelle Nissen fra Plejecenter Rosenhaven.

- Samspillet fungerer bare, siger hun.

Det er blandt andet blevet meget nemmere i hverdagen at få gode idéer og råd i forhold til ernæringen fra diætisten, men også til maden fra køkkenpersonalet.

- Det er super rart, at man har kunnet gå til nogen og have en tværfaglig samtale omkring noget, man har været i tvivl om. Og det virker også som om, de synes, det er dejligt, vi kommer og spørger dem, for vi bruger nogle ressourcer, som de har, som vi måske ikke har spurgt ind til før, siger Michelle Nissen.

Systematik og ensretning

I Ballerup Kommune er der syv plejecentre med i alt 29 afdelinger, og tidligere gjorde man tingene på 29 forskellige måder, forklarer Nina Bruun. Nu er der kommet systematik, så man gør det ens alle steder.

For eksempel er der indgået en kommunal indkøbsaftale i forhold til proteindrikke og sondeernæring, de månedlige vejninger er blevet skrevet ind i kalenderen, og der er indført ernæringsscreening. Det skema, som social- og sundhedsstyrelsen har udgivet, er blevet lagt ind elektronisk, så det ligner det tryksårsscreeningsskema, man har i kommunen.

- Det var rigtig vigtigt for min diætistkollega og jeg, at det var genkendeligt for plejen, så det ikke var endnu en ny struktur, fortæller hun.

Man har forsøgt at gøre plejens arbejde nemmere, samtidig med at ernæring skulle spille en større rolle.

- Og det er det kommet til at gøre, oplever vi, og mange beboere ligger rigtig flot og vægtstabilt, siger hun.

For beboerne betyder den gode ernæringstilstand rigtig meget både i forhold til funktionsevne, rehabilitering og ikke mindst livskvaliteten.

Sundhedsmæssig trekant

Ernæring og pleje er i dag koblet tæt sammen.

- Jeg synes, det er fedt, fordi mit arbejde hænger det jo også sammen med ernæring. Hvis beboerne ikke har en god ernæring, så bliver de tynde, og så tørrer huden ud, og så har vi et sår, og så er vi lige pludselig ovre i mange andre ting. Vi skal se borgeren og ernæringen og almen tilstand. Nu kører alt ligesom i en sundhedsmæssig trekant, og det har givet en helhed, fortæller Michelle Nissen.

- Vi har opdaget, at vi har den samme kerneopgave. Selvom vi er to forskellige steder og har forskellige kompetencer, så er vores kerneopgave den samme; at sikre beboernes ernæringstilstand. Det er præcis det samme sted, vi vil hen, siger Nina Bruun.

Spotter bedre beboere med særlige behov

Det øgede fokus på ernæring på Ballerup Kommunes plejecentre har betydet, at der også er kommet mere opmærksomhed på tygge- og synkebesvær.

Opsporing af beboere med dysfagi har fået en central rolle i hverdagen, samtidig med at der er mere information om de forskellige kostformer, der findes og en guide til hvordan den rette kostform vælges til den rette beboer.

- Da jeg startede her for to år siden, så vidste jeg ud fra de nationale tal, at gennemsnitligt 80-90 procent af beboerne på plejecentrene har tygge- og synkebesvær. Men jeg kunne se, at på plejecentrene i Ballerup var der måske kun 10
– 20 procent, der fik tygge- og synkevenlig kost, så der var jo et stort hul, hvor man bare tænkte, hvad med de sidste 60 - 70 procent? Er det fordi, de bare ikke har tygge- og synkebesvær her, eller er det fordi, de ikke bliver opdaget? Det har vi sat meget fokus på også via de undervisningsforløb, vi har holdt for plejepersonalet, siger klinisk diætist Nina Bruun fra Køkken Ballerup.

Plejen er i dag blevet virkelig gode til at spotte de beboere, som har særlige behov.

- Der er kommet meget mere fokus på de individuelle behov. Alene bare den bløde kost, der er vi nu oppe på, at 50 ud af 330 beboere får det. Og det er bare den ene af de tygge-synkevenlige kostformer, så kommer der jo de andre oveni. Så det har virkelig rykket, siger hun.

- Jeg tror også, at vi i plejeregi nu et eller andet sted tænker, at det er OK, at man går fra almindelig kost til blød kost eller gratinkost, man har ikke den der lille diskussion med sig selv om, går jeg nu ind og fjerner en ressource mere, fordi jeg gør det jo kun for, at det skal være bedre for borgeren. Der er også mange, der fejlsynker stumt, så man faktisk ikke kan høre, de har en fejlsynkning, der er lidt mere fokus på dem nu, fordi man lægger mærke til, hvad de spiser, og hvor meget de spiser. Har de spist meget i en lang periode og lige pludselig spiser næsten ingenting, så kan det blandt andet være fordi, de måske har problemer med at spise maden, fortæller social- og sundhedsassistent Michelle Nissen fra Plejecenter Rosenhaven i Ballerup.

De bygger også bro på afdelingerne

På Ballerup Kommunes plejehjem har man udnævnt et antal plejepersonaler til at fungere som kost-kontaktpersoner.

- Ligesom jeg bygger bro på vegne af køkkenet, så er der også brug for nogle ude på afdelingerne, der bygger bro på vegne af plejen. Det har fungeret rigtig godt, fortæller klinisk diætist Nina Bruun.

Social- og sundhedsassistent Michelle Nissen er kost-kontaktperson på en af afdelingerne på Plejecenter Rosenhaven.

- I min gruppe kommer de til mig, når de for eksempel synes, der er noget, der er ændret inde hos borgeren, og hvis det ikke er noget, jeg kan svare på, så kan jeg kontakte Nina eller gå over i køkkenet og snakke med dem, de er også enormt imødekommende, fortæller hun.

- Michelle og jeg har fået øremærket noget tid til at prioritere det her, og det er jo det, der gør, at hun også har tid til at gå ud og formidle det videre, som jeg taler med hende om. Jeg troede i starten, at jeg bare kunne sende en mail ud til alle i plejen med diverse info, men de har jo mange flere forskellige bolde i hænderne, end jeg har, så jeg ville ikke kunne klare det uden kost-kontaktpersonerne som mine forlængede arme ude i virkeligheden. Uden dem så ville mine budskaber strande. Så det Michelle og jeg mødes om, det er faktisk at bygge bro mellem mine og hendes kolleger, supplerer Nina Bruun.

Måltider spækket med protein og energi

Køkken Ballerup har gennem de seneste to år udviklet et fast udvalg af mellemmåltider til kommunens plejecentre.

- Vi har simpelthen stået med en teske og prøvet os frem med proteinberigelse og fundet den her magiske grænse, hvor man ikke kan smage det. Og vi har trukket den helt til grænsen, så de er bare spækket med både energi og protein de her små måltider, fortæller klinisk diætist Nina Bruun.
Der er ikke nogen begrænsninger på hvor mange mellemmåltider, beboerne må få. Plejepersonalet kan bestille al den citronfromage, chokolademousse eller risengrød, de vil.
- Vi bruger det en del her på afdelingen, og det fungerer rigtig godt. Der er rigtig mange valgmuligheder, så man rammer ret ofte rigtigt med en af tingene, fortæller social- og sundhedsassistent Michelle Nissen fra Plejecenter Rosenhaven.
Og fremover bliver køkkenets mellemmåltids-tilbud endnu mere synlige.
- Jeg har lige sendt en stor mellemmåltidsplanche i trykken, hvor jeg har taget billeder af alle vores mellemmåltider fint anrettet og skrevet energiindhold og proteinindhold på, fortæller Nina Bruun.
Den kan hænge på køleskabet på afdelingen, så hvis man har en beboer, der ikke lyst til at spise, kan man også sammen gå hen og kigge på mellemmåltidsplanchen, og se om der mon ikke skulle være noget, der kunne friste.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125