23948sdkhjf

Heldigvis er minuttyranniet fortid i København

10 minutter til toiletbesøg. Fem minutter til at dryppe øjnene. Fire minutter til at få støttestrømperne på. Vi skal ikke mange år tilbage, før minuttyranniet og anden unødig kontrol gennemsyrede ældreplejen – ja hele Københavns Kommune. Men heldigvis er det fortid nu. For i 2013 vedtog Københavns Borgerrepræsentation tillidsreformen og skrottede dermed stopure og kontrol.

Det har i rigtig mange år været en kæphest for mig at erstatte kontrol med tillid og sætte den enkelte medarbejder fri til at bruge sin faglighed. Københavns Kommune skylder at gå forrest som Danmarks største arbejdsplads. Og mig bekendt arbejder ingen andre kommuner så systematisk med tillid som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det er jeg stolt af, og det skal vi blive ved med.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sat mange skibe i søen for netop at give tilliden tilbage til de ansatte. Fx er vi gået fra at have ca. 60 styringsmål til i dag 9 tydelige og relevante mål.

Blandt mange initiativer har vi indført såkaldte ’besøgsblokke’, der er udviklet i tæt samarbejdet med tillidsrepræsentanter og fagbevægelsen. Besøgsblokkene betyder, at fru Jørgensen ikke længere få tildelt ét bestemt antal minutter til den pleje, hun får. I stedet skal social- og sundhedsassistenten sammen med fru Jørgensen finde frem til, hvad fru Jørgensen har behov for ved hvert enkelt besøg. 

Det giver en udvidet tillid til den enkelte medarbejder, og vi skal heller ikke glemme, at det giver borgeren en meget bedre og mere personlig pleje. Vi stoler nemlig på, at de lokale medarbejdere i samarbejde borgere bedst kan vurdere, hvad der er behov for.  

Forvaltningens nye trivselsundersøgelse viser da også, at medarbejderne oplevet en stor arbejdsglæde, og at deres job føles meningsfuldt. Samtidig viser vores løbende brugerundersøgelser, at borgerne generelt er tilfredse med den pleje, de får.

Tillidsdagsordenen var i fokus, da jeg sammen med resten af Københavns Kommunes borgmestre, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere stak hovederne sammen 30. maj til topmøde om emnet. Der deltog 500-600 mennesker. Vi talte om, hvordan vi sikrer, at kommunens ansatte ikke oplever unødige og uigennemskuelige regler. Og at vi skal lære af de skibe, der allerede er blevet sat i søen.

Man kommer aldrig i mål med tillidsbaseret ledelse. Derfor er det også mit håb, at de kommende generationer af politikere og ledere fortsat vil prioritere tillid, så kontroltyranniet aldrig kommer til at gennemsyre arbejdet og ødelægge arbejdsglæden.

Vi er kommet rigtig langt med tillidsdagsorden, og vi skal fortsat prioritere arbejdet. Og alle skal give en skalle – fra borgmesteren, til lederen til den enkelte medarbejder. For sammen skal vi sikre, at tillid vinder over kontrol. 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078