23948sdkhjf

Korsør-virksomhed gjorde minister klogere på sensorteknologi

Ældreminister Thyra Frank besøgte IntelligentCARE By ANYgroup i Korsør.

Hvad kan sensorteknologi betyde for fremtidens ældre? Hvordan kan intelligente løsninger være med til at hjælpe plejepersonalet? Og hvordan sikrer vi flere varme hænder til den egentlige pleje?

Dette var nogle af de problemstillinger, som Ældreminister Thyra Frank og virksomheden ANYgroup havde på dagsordenen forleden, da ministeren aflagde besøg hos virksomheden i Korsør.

Virksomheden ANYgroup laver velfærdsteknologiske løsninger til pleje-, ældre- og hospitalssektoren. Løsningen hedder IntelligentCARE og består af intelligente kaldesystemer, låsesystemer og faldforebyggelse til plejehjem, bosteder, hospitaler m.m. samt til borgere i eget hjem. IntelligentCARE er bl.a. baseret på intelligent, trådløs sensorteknologi og dele af løsningen er patenteret i EU og USA. ANYgroup, med Direktør Henrik Klode i spidsen, er en innovativ virksomhed, der med sine kun 2 år på bagen, allerede nu er godt etableret på det danske marked og på vej på det tyske.

Ministeren fik en introduktion til nogle af de businesscases som ANYgroup’s løsning IntelligentCARE har bidraget til og særligt en ny rapport fra Region Hovedstaden. ANYgroups løsning IntelligentCARE er testet på Rigshospitalet Glostrup. Det er estimeret, at hvis løsningen implementeres på alle neurologiske afsnit, vil man årligt kunne spare 2,8 mio.kr på faste vagter, hvis løsningen er fuldt implementeret.

På mødet blev der udvekslet viden og erfaringer, og der var bred enighed om, at fremtidens udfordringer kræver nytænkning og innovative løsninger, der som IntelligentCARE netop er enkle, fleksible og driftssikre.

Mødet blev afsluttet med en gennemgang af IntelligentCARE produkterne, og ministeren fik her lejlighed til selv at få produkterne i hænderne, og bl.a. se den faldforebyggende sengesensor monteret på en hospitalsseng. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093