23948sdkhjf

Social vicevært støtter borgerne i hverdagen

Aalborg Kommune har etableret et opgangsfællesskab for yngre borgere med let til moderat demens

I Aalborg Kommune har man etableret et opgangsfællesskab fortrinsvis for yngre under 70 år med let til moderat demens. Det er et tilbud til borgere, som ikke opfylder kriterierne for en plejehjemsplads, men som på grund af deres demenssygdom har brug for støtte og vejledning i dagligdagen.

Til opgangsfællesskabet er der tilknyttet en social vicevært, som er uddannet sosu-assistent. Hun skal blandt andet hjælpe borgerne til at bevare en aktiv hverdag og være med til at lave struktur og sikre sociale netværk. Omdrejningspunktet er at støtte borgerne i at være herre i eget liv. 

- De bor i eget hjem, men har en speciel støtte med den sociale vicevært, og vi er hele tiden på forkant og løser problemerne, så de er trygge og der ikke opstår uro, forklarer assisterende leder Gitte Østerlin fra Aalborg Kommune.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 26. maj 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv



Opgangsfællesskabet Caroline Smiths Minde blev etableret i december 2014, og erfaringerne er ’enormt gode’, fortæller hun.

- Det forlænger den tid, borgerne kan bo i eget hjem. Vi kan se, at to af de fire, som bor i opgangsfællesskabet, ville bo på plejehjem i dag, hvis ikke de havde fået den støtte, de gør hos os. Og der er kvalitet i den måde, de lever deres liv på, fordi de er stadigvæk herre i eget liv, siger Gitte Østerlin.

Hun fortalte for nylig om Opgangsfællesskabet Caroline Smiths Minde på DemensDagene på et symposium om yngre og demens. Her fortalte også socialrådgivere Kirsten Dyrborg og Anne Birgitte Sindahl fra Ældre Sagen om de særlige sociale udfordringer og behov hos yngre mennesker med demens, og Lise Cronberg Salem, der er læge på Neurologisk afdeling på Rigshospitalet - Glostrup, holdt oplæg om de mest almindelige demenssygdomme hos personer under 65 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095