23948sdkhjf

Vild besparelse med velfærdsteknologi

Spiserobotter og anden moderne teknologi sparer kommuner for en halv milliard og skaber bedre arbejdsmiljø i ældreplejen.

Landets kommuner har fra 2014-2016 samlet set sparet 521 millioner kroner ved at implementere forskellige velfærdsteknologier i arbejdet med handicappede og ældre borgere.

Det viser en måling af det fælles kommunale program for velfærdsteknologi, som Kommunernes Landsforening står bag.

For de ansatte, som arbejder med ældre og handicappede borgere, har de moderne teknologier betydet, at flere borgere kan støttes med det samme antal hænder. Sådan kan flere plejeopgaver nå at blive løst.

Og det er godt, mener Henning Langberg, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet og direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, som hjælper kommuner med teknologiske løsninger på sundhedsområdet.

- Man ser nogle gange, at der males et skræmmebillede af, at velfærdsteknologi er en spareøvelse.

- Heldigvis oplever jeg, at kommunerne opfatter det som en mulighed for at håndtere flere borgere for den samme mængde penge, siger han.

Foruden de økonomiske gevinster oplever størstedelen, eller 63 procent, af de ansatte, som arbejder med ældre og handicappede borgere, at teknologierne giver et bedre arbejdsmiljø.

Det fælles kommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi blev formuleret og aftalt i økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og kommunerne.

Økonomiske gevinster ved velfærdsteknologi

Her er overblikket over, hvor mange penge de enkelte teknologier har sparet kommunerne i årene 2014 til 2016.

Forflytningsteknologi: 332 millioner kroner.

Vasketoiletter: 114 millioner kroner.

Bedre brug af hjælpemidler: 74 millioner kroner.

Spiserobotter: 1 million kroner.

Kilde: Kommunernes Landsforening, Slutmåling - Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi 2014-2016.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109