23948sdkhjf

Assistenter får ny lederuddannelse

Den akademiske uddannelse henvender sig både til ledere, der allerede sidder i en ledelsesstilling eller til dem, der aspirerer

700 SOSU-medarbejdere sidder i dag i en lederstilling i dansk pleje uden en formel lederuddannelse bag sig.

Derfor har SOSU Østjylland i samarbejde med Dania Erhverv sammensat en modulopbygget akademiuddannelse i ledelse specielt målrettet denne gruppe.

Uddannelsen er den første af sin art inden for sosu-området.

- Vi henvender os både til de assistenter, der allerede sidder i en lederstilling og til dem, der har en leder-spire gemt i maven, fortæller Lise Knokgård, afdelingsleder i udviklings- og kursusafdelingen på Sosu Østjylland i Silkeborg, der er en af hovedkræfterne bag udviklingen af den nye uddannelse.

- Mange assistenter udfører ledelsesopgaver uden formelle kompetencer, men på intuition og en god portion praksiserfaring. Vi ønsker at tilbyde dem muligheden for at opbygge teoretisk forståelse og viden for, hvad der fungerer og hvorfor, for at sikre dem et endnu bedre fundament for en bedre ledelsespraksis, siger Lise Knokgård.

Hun håber, at man med uddannelsen rammer et behov for flere kvalificerede ledere i plejen.

- Mange assistenter får flere og mangeartede ledelsesopgaver og oplever behov for nye og anderledes kompetencer, for at lykkes i arbejdet. Derfor søsætter vi den ny akademiuddannelse i ledelse, som både henvender sig til assistenter, der allerede arbejder med ledelse eller påtænker at gøre det i fremtiden, siger Lise Knokgård.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 23. juni 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv



Afdelingslederen tænker, at de kommende elever får et teoretisk fundament, der kan betyde stillinger i f.eks. lokalledelsen i hjemmeplejen og på plejehjem. Der er i alt 12 pladser på det første hold, med opstart til august.

Det første modul starter den 15. august på SOSU Østjyllands afdeling i Silkeborg.

- Vores ambition er at sikre, at uddannelsen skaber værdi for den enkelte men også for organisationen, og at uddannelsen er på det rette niveau for også at kvalificere sig direkte til videre uddannelse på diplom niveau, så assistenter kan leve livslang læring, uddyber Lise Knokgård.

- Området har brug for konstante forandringslystne og dygtige medarbejdere for at imødekomme de krav og forventninger kommuner og regioner har til kompetente medarbejdere...

Uddannelsen er sammensat af en række moduler og vægter samlet 60 ETCS point for de i alt syv moduler, som dog også kan tilgås enkeltvis.

Undervisningen varetages af personer med indgående kendskab til ledelse og lederroller inden for sosu-området, og der arbejdes med udfordringer, øvelser og cases hentet direkte fra assistenternes hverdag.

Fakta

Uddannelsen er sammensat af flg. moduler:
Ledelse i praksis – 10 ECTS-point
Borgerkommunikation – 10 ECTS-point
Organisation og arbejdspsykologi – 10 ECTS-point
Teamledelse – 5 ECTS-point
Ledelse, der skaber social kapital – 5 ECTS –point
Det strategiske lederskab – 10 ECTS-point
Afgangsprojekt i ledelse – 10 ECTS-point

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127