23948sdkhjf

"Jeg vil ikke være kendt som ministeren, der lavede en masse nye regler"

Interview med ældreminister Thyra Frank.

Det var en ydmyg Thyra Frank, der den 28. november 2016 gjorde comeback i dansk politik: Det tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance blev udnævnt til minister. Og ikke bare hvilken som helst minister. Thyra Frank fik nemlig en ministerpost, som ikke tidligere har været i spil: Rollen som Danmarks nye ældreminister.

Et populistisk valg, mente nogle, mens andre hilste det mere end velkommen, at der endelig kom en ’minister for eget fag’ i regeringen. Altså et menneske, der i årevis havde været i berøring med et område, som hun nu skulle være øverste leder for.

Thyra Frank kom i vælten med det samme. Der blev stillet spørgsmålstegn ved hendes tidligere rolle som plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte. Den nu 65-årige minister blev bl.a. anklaget for at have kopieret dokumentation.

Men nu - knap syv måneder siden hun trådte til - ser Thyra Frank ud til at have lagt den vanskelige start bag sig. I stedet koncentrerer hun sig om det, det hele drejer sig om, nemlig de ældre og de mennesker, der skal drage omsorg for dem.

Magasinet Pleje besøgte ældreministeren en solskinsdag i juni. Og det var en veloplagt ældreminister, der tog imod i farvestrålende pink bluse på 4. sal i Holbergsgade i indre København.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 23. juni 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv

Der sker så meget

I tiden som ældreminister har Thyra Frank lagt vejen forbi en lang række plejehjem over hele landet. Hver gang begejstres hun over de aktiviteter, der hersker alle vegne.

- Det kan måske virke underligt, fordi jeg så lang tid selv har været en del af plejehjem. Men der sker så meget ... Jeg kan godt li’, at man finder ud af, at der skal ske noget på et plejehjem. Forleden spillede jeg stigegolf. Det havde jeg aldrig hørt om før. Men det var sjovt og gjorde en masse godt for fysikken.

Du har besøgt rigtig mange plejehjem i din første tid som ældreminister?

- Ja, jeg vil rundt til samtlige 98 kommuner, siger hun.

- Det er min faglige stolthed, der fortæller mig, at det er vigtigt at anerkende alle de gode folk, der findes derude. Jeg kan stadig huske, hvor ramt man følte sig, når man så en ny avis-forside om det, der gik galt på et plejehjem. Det påvirker os personligt og fagligt, hvis vi hele tiden bliver mindet om alt det, vi ikke duer til. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er personale, der går på arbejde og tænker: ’Jeg skal bare få tiden til at gå.’ De har valgt det her job, fordi de brænder for det. Det skal vi huske. Og påskønne. Hvert eneste minut er der et møde mellem et menneske, der skal have hjælp, og et menneske, der giver denne hjælp, der går godt. Og jeg vil gerne derud og vise de gode eksempler ...

Hvad hører du, når du kommer ud?

- For det første vil man så gerne fortælle de gode historier derude. Og så hører jeg, at det bekymrer medarbejderne, at de skal skrive så meget. Dokumentation er meget nødvendigt, vil jeg skynde mig at sige. Jeg er ikke anarkist. Men når det er sagt, kan jeg også sidde tilbage med den følelse, at vi kan gøre noget ved al den dokumentation og bureaukrati, hvad enten det kommer fra det statslige eller fra det kommunale. Hvad er det for nogle regler, der betyder, at folk føler, de må vende ryggen til noget, de burde handle på, fordi de skal ind og skrive? Det slider! Jeg hører nogen gange fra kommuner, der oplever, at ressourcerne til at udfylde papirer overstiger de midler, de kan få, hvis de søger en pulje. Hvor er tilliden til medarbejderne henne, hvis de skal dokumentere så meget om, hvordan pengene bliver brugt, at de så at sige ikke har råd til at bruge dem? Det giver jo ikke mening. Men jeg kan godt sætte mig ind i deres frustration - jeg har jo selv prøvet at sidde der. Det er heldigvis det gode ved at være minister indenfor sit eget fag, siger Thyra Frank.

Det er nyt, at vi har en ældreminister i Danmark. Du har en god mulighed for at præge din egen rolle?

- Dét har jeg, og det er jeg rigtig glad for. Og folk lytter også. Man kan heldigvis ikke tage fra mig, at jeg har været sygeplejerske 35 år, smiler ældreministeren.

Hvad kommer bag på dig, når du kommer ud på et plejehjem? Hvad har forandret sig mest siden du selv var leder? (Thyra Frank stoppede som leder på Plejehjemmet Lotte 31. december 2011 -red.).

- Der er ingen tvivl om, at folk har brug for mere hjælp. Det kræver mere af personalet, at det hele er lidt ’tungere’. Men jeg ser også en masse udvikling, som jeg holder meget af. Jeg ved godt, at nogen synes det er pudsigt at snakke om rickshaw-cykler, men det vil jeg faktisk rigtig gerne tale om. Den glæde, det er at se, at man sætter beboere i sådan én, og så cykler man en tur. De mærker lige luften ... Og det er frivillige, der kører rundt med de ældre! Da jeg var plejehjemsleder kendte vi ikke så meget til brugen af de frivillige. Men det kom jo også til os på ’Lotte’ på et tidspunkt, og det har udviklet sig i den grad.

Du vil gerne opfordre til mere brug af frivillige?

- Ja, det synes jeg. Det er smukt, at vi har mennesker, der bruger det vigtigste vi har - nemlig vores tid - på at gøre en forskel for andre.

Opgør med bureaukratiet

Thyra Franks opgør med bureaukratiet blev konkret, da hun i december 2016 besluttede sig for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal gøre op med unødvendige regler.

- Jeg har ingen drøm om, at jeg som minister en dag skal måles på, hvor mange regler og nye love, jeg har fået lavet. Tværtimod, vil jeg gerne sige. Jeg har været så mange år ude i praksis, at det nærmest er det modsatte, jeg vil huskes for. En tidligere undersøgelse viser, at fire ud af 10 social- og sundhedsmedarbejdere har tænkt på at stoppe, fordi de ikke gør det, de gerne vil. Og det er efter min mening fuldstændig urimeligt. Vores personale er guldet ...

Ældreministeren forventer, at der foreligger et resultat af arbejdsgruppens arbejde - der er nedsat sammen med KL og som FOA og Dansk Sygeplejeråd inddrages i - ved udgangen af 2018.

Der fandtes ikke en ældreminister dengang, du var plejehjemsleder. Hvis der havde været det, hvad ville du så have spurgt din ældreminister om?

- Jeg ville helt klart have spurgt hende, om ikke hun kunne kigge på alle de regler... Og så ville jeg have spurgt - det er 100 procent sikkert - om det kan passe, at der er plejehjem, hvor man ikke kan lave sin egen mad! Er der nogen mennesker i Danmark, der har et hjem uden adgang et køkken? Selv på kollegier har man et fælleskøkken ... - Dengang man begyndte at lukke de køkkener ... Altså, der er så mange andre ting, man kunne gøre end at lukke de køkkener. Det er ikke rimeligt, at vi behandler vores gamle sådan. Og det glæder mig i den grad, at 69 kommuner nu har delt 425 millioner kroner til deres køkkener.

Thyra Frank om...

Valg af ord

”Når jeg insisterer på at sige plejehjem, er det fordi, man har boet i et hjem hele livet, og så lige pludselig bliver ens sidste hjem til et center. Jeg orker ikke engang at handle ind i et, og jeg kan risikere at dø i et. Der er nogle signaler og nogle signalværdier ved at bruge ordet ’hjem’ i stedet for ’center’ ... Det forpligter også, at det et hjem.”

Ledelse

”Hvis man som leder gerne vil det bedste for beboerne, kan man kun gøre det, hvis personalet trives. Jeg kender det selv fra dengang jeg var ufaglært. (Thyra Frank blev først sygeplejerske som 30-årig red.) Der var de ledere, jeg ville flyve til månen for. Og så var der dem, hvor cyklen holdt, så jeg kunne løbe og springe på den kl. 15.00, når jeg havde fri. Den fornemmelse husker jeg stadig. Hvor vigtigt det var for mig at blive set og hørt.
Forvaltningerne rundt omkring i kommunerne skal huske at påskønne og anerkende det arbejde, der lægges både fra ledernes og fra personalets side. Vi skal væk fra, at det er et lavstatus-job at arbejde på et plejehjem...”

Værdier

”Medmenneskelighed betyder meget for mig. Værdierne. Respekten for det enkelte menneske. I det øjeblik, man ikke får lov at leve det liv, man har været vant til, kan være det øjeblik, man mister gnisten.
Der var en overgang, hvor alt kom til at handle om faglighed på plejehjemmene. Og det er selvfølgelig også vigtigt. Men vi bliver nødt til også at tale om værdier.”

Ensomhed

Vi har faktisk en befolkning - inklusive mig selv en overgang -, der er bange for at blive gamle, for så ender de på plejehjem. Og så ender de med at sidde derhjemme, langt ud over det tidspunkt hvor man bør sidde alene, og døjer med for lidt mad, for lidt at drikke og med ensomhed.
Men vi har jo i mange år sagt: Længst muligt i eget hjem?
- Ja, og da den kom, var jeg lykkelig, for selvfølgelig skal man have lov at blive hjemme, hvis det er det, man vil. Problemet er bare, at på et tidspunkt blev det nærmest ’længst muligt i egen seng’. Efter min mening blev det hele meget trist, og spørgsmålet er om kommunerne ikke begynder at få øje på, at ensomheden er et kæmpe problem.”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095