23948sdkhjf

Aarhus øger fokus på underernæring hos ældre

Et succesfuldt forsøg med madkurv med hjem fra hospitalet betyder, at Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital øger samarbejdet for at mindske underernæring hos ældre.

Ældre patienter indlagt på Aarhus Universitetshospital er, i samarbejde med Aarhus Kommune, i gennem et halvt års tid blevet vurderet på, om de var i risiko for underernæring og dermed kunne have gavn af at få en madkurv med hjem fra hospitalet ved udskrivelsen. Det har Magasinet Pleje tidligere omtalt.

Forsøget med 30 borgere viser, at der er brug for et endnu større fokus på forebyggelse og tættere samarbejde mellem hospital og kommune.

- Det er så vigtigt, at vi gør alt for at mindske underernæring hos ældre. Forsøget med madkurven var til glæde for nogle, men vi skal have endnu flere borgere inkluderet i indsatsen. Derfor er jeg glad for, at vi øger indsatsen og samarbejdet med hospitalet. Det er en fælles indsats, som gavner borgere og patienter, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

I efteråret vil Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i forbindelse med budgetforhandlingerne finde midler til at hæve serviceniveauet i hjemmeplejen, så borgere i risiko for underernæring bliver besøgt flere gange dagligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063