23948sdkhjf

IT-koks: Venteliste til hjemmehjælp vokser og vokser

Nyt omsorgssystem, langtidssygdom og ferie blandt årsagerne til den lange ventetid.

Cirka 126 personer står lige nu i kø til en afklarende samtale om deres ønske om hjemmehjælp i Fredericia Kommune. Det skriver Fredericia Dagblad.

De har primært spurgt kommunen om praktisk bistand i hjemmet. Ikke mindst rengøring. Kan de få den eller ej og i givet fald hvor meget? Alle pensionister har lovhjemlet ret til en samtale.

Andre 65 lokale borgere får deres sag behandlet, men afgørelsen om rødt eller grønt lys til hjemmehjælp er ikke taget endnu. Den afventer for eksempel udtalelse fra en demenskonsulent.

I sidste måned orienterede visitationsafdelingen de ansvarlige politikere i Fredericia Kommunes social- og omsorgsudvalg om puklen, der har flere årsager, men som på den mest uheldige måde samler sig som en voksende støvbold af nullermænd.

Problemer med et nyt IT-system i den kommunale pleje, der pt. har 2600 brugere, er den tungeste grund til puklen. Dertil kommer personalehuller i visitationsafdelingen, sommerferie og helt overordnet flere ældre i samfundet.

Nogle få af de ældre, eller øvrige borgere med status som pensionist, har ventet på mødet med en af kommunens såkaldte visitatorer siden midten af februar 2017. Det bekræfter visitationschef, Hanne Rasmussen, over for Fredericia Dagblad.

- Vi ved godt, det er frygteligt utilfredsstillende for dem, der venter på en afklaring, og vi er frygtelig kede af det, siger Hanne Rasmussen lige ud. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.396