23948sdkhjf

130 visionære eksperter samles om fremtidens robotter i plejen

Over 100 eksperter i velfærdsteknologi er idag til interaktivt seminar på Social- og Sundhedsskolen Syd for at røre ved fremtiden.

Welfare Tech afholder i dag torsdag en stor event med SOSU Syd og landets SOSU-skoler: 130 mennesker bredt repræsenteret fra hele landet deltager. Og 18 udstillere er på plads. Arrangementet holdes i samarbejde med paraplyorganisationen Welfare Tech.

Udgangspunktet er bl.a. robotterne, der er flyttet ind på plejehjem, sygehuse og på skolerne, hvor sosu-hjælpere og sosu-assistenter uddannes og efteruddannes. Men den velfærdsteknologi, der er ny i dag, er fortid i morgen. Robotterne visner. Der kommer hele tiden noget nyt på markedet.

Derfor rækker Social- og Sundhedsskolen Syd ud til producenter, udviklere, forskere, beslutningstagere og undervisere, som arbejder med velfærdsteknologi. Sammen skal de forsøge at se ind i fremtiden og endda røre ved den. På det interaktive arrangement i dag deltagere fra hele landet plus skolens egne medarbejdere og elever undersøge, hvordan sosu-skolerne kan sikre, at undervisningen i velfærdsteknologi altid er på niveau med virkeligheden på plejehjem og sygehuse - og helst lidt foran.

På sosuskolen i Aabenraa er velfærdsteknologien en markant del af pensum. Spiserobotter, vaske- tørretoiletter, medicindosering og alskens løfteudstyr findes i skolens såkaldte simu-lab.

Skolens projektchef, Louise Gerber, fortæller, at arrangementet i sig selv er et eksempel på de nye samarbejder, som sosu-skolerne er nødt til at starte for at kunne følge med:

- Vi har udviklet konceptet for arrangementet i samarbejde med brancheforeningen Welfare Tech, om de var interesserede i at hjælpe, og de sagde straks ja. Foreningen er klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi i bredeste forstand og har et par hundrede medlemmer blandt udviklere, producenter, forskere, undervisere, kommuner, konsulenter og interesseorganisationer, siger hun.

Torsdag vil udviklere og producenter demonstrere ny velfærdsteknologi, og en håndfuld eksperter vil give korte, retningsgivende oplæg til diskussion i workshops.

- Vi får mulighed for at lege med noget af alt det nyeste, men først og fremmest bliver der forhåbentlig åbnet for tætte kontakter på kryds og tværs imellem industrien, forskningen, pleje- og sundhedssektoren og os selv på skolerne, siger Louise Gerber.

Adm. direktør i WelfareTech, Christian Graversen, fortæller, at Danmark er en lille smule bagud på point, når det gælder udvikling og brug af velfærdsteknologi. Men de danske producenter har et ekstra gear i forhold til konkurrenterne i andre lande:

- Herhjemme er der tradition for samarbejde imellem det private erhvervsliv og universiteterne og offentlige institutioner som plejehjem og sygehuse og uddannelsessteder. Det er vigtigt at alle i interessefeltet for velfærdsteknologi hjælper hinanden, og derfor sagde vores forening ja til at deltage på sosuskolen, og 17 af vore producerende medlemsvirksomheder stiller op med det bedste og nyeste, de har, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078