23948sdkhjf

Politikere opdateres på den seneste viden om cannabis

I dag skal regionsrådet i Region Midtjylland bl.a. høre oplæg om brugen af medicinsk cannabis i smertebehandlingen og indenfor neurologien.

I eftermiddag bliver Regionsrådet i Region Midtjylland opdateret med den seneste viden om fordele og ulemper ved at bruge cannabis i medicinsk behandling.

Der har været meget omtale i pressen om brugen af cannabis bl.a. efter at to tv-programmer med Søs Egelind satte fokus på brug af cannabis for blandt andet at opnå smertelindring i forbindelse med kræftbehandling. Udsendelsen og den øgede fokus i pressen har medført at sundhedspersonalet oplever, at flere patienter spørger ind til muligheden for at få cannabis i forbindelse med deres behandling, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Fra 1. januar 2018 skal en 4-årige forsøgsordning gøre det muligt for nogle patienter, at blive behandlet med medicinsk cannabis i sundhedsvæsnet. Det drejer sig om patientgrupper med multipel sklerose, rygmarvsskade, kroniske smertebehandling og kvalme og opkastninger efter kemoterapi.

I eftermiddag bliver regionrådet orienteret om den ny forsøgsordning, og om hvordan behandlingen med medicinsk cannabis håndteres i dag. Desuden vil der være oplæg om brugen af medicinsk cannabis i smertebehandlingen og indenfor neurologien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078