23948sdkhjf

Hjemmeplejen laver sommerfest for ældre i Felsted

Flere end 50 ældre og deres pårørende har takket ja til tilbuddet, og derudover deltager 20 medarbejdere og 15 børn i arrangementet.

I denne uge mødes ældre i Felsted, deres pårørende og medarbejdere fra hjemmeplejen til sommerfest.

Sammen med Aabenraa Kommunes Mad & Måltider inviterer hjemmeplejen i Felsted til en oplevelsesrig eftermiddag, der byder på picnic med havudsigt, hestevognsture, snobrødsbagning, harmonikaspil, korsang med Felsted kirkekor og meget mere.

- Vi vil gerne give borgerne en god oplevelse og en mulighed for at være sammen med andre. Vi er som hjemmepleje en del af lokalsamfundet og det er naturlig for os at arrangere en sommerfest hvor vi kan skabe gode oplevelser og minder imellem af borgere, pårørende og medarbejdere, fortæller driftsleder Karen Alexandersen, Hjemmeplejen Felsted.

Til sommerfesten er de ældre, der er tilknyttet hjemmeplejen i Felsted, inviteret. Arrangementet er gratis og der er arrangeret buskørsel for de ældre, der har brug for det.

Sommerfesten løber af stablen på torsdag. Og flere end 50 ældre og deres pårørende har takket ja til tilbuddet. Derudover deltager 20 medarbejdere og 15 børn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109