23948sdkhjf

Aalborg: Nordisk konference besøger Fremtidens Plejehjem

Center for Velfærdsteknologi Nord deltog med en stor stand, da ca. 50 konferencedeltagere fra ind- og udland i går tog på studietur til Fremtidens Plejehjem i Aalborg.

Lige nu løber Nordisk Folkesundhedskonference af stablen i Aalborg.

Og i går tog små 50 konferencedeltagere fra ind- og udland på studietur til Fremtidens Plejehjem. I foyeren på plejehjemmet mødte de Center for Velfærdsteknologi Nord, der i dagens anledning delvist var flyttet ind. Centret giver viden og inspiration inden for de nyeste velfærdsteknologier, der kan understøtte borgerne i at leve et mere selvstændigt og sundt liv. Center for Velfærdsteknologi Nord deltog med en stor stand på Fremtidens Plejehjem. Og der blev både givet en guidet rundvisning på plejehjemmet, Center For Velfærdsteknologi Nords store udstilling blev vist frem, og der blev fortalt om Centrets virke og inspirationsmiljø.

- Det er en god mulighed for at fortælle og vise, hvordan Centret inspirerer og lærer borgere og medarbejdere om den positive effekt, som velfærdsteknologi har på folkesundheden i dag. Et mere selvstændigt og aktivt liv, og et bedre arbejdsmiljø er altsammen med til at øge folkesundheden, fortæller Center for Velfærdsteknologi Nords direktør Inga Fryd om deltagelsen i Nordisk Folkesundhedskonference.

Nordisk Folkesundhedskonference er en mødeplads, som sætter folkesundhed og folkesundhedsarbejde i Norden på dagsordenen. Konferencen er afholdt hvert tredje år siden 1987 i et tæt samarbejde mellem: Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094