23948sdkhjf

VIDEO: Resultater skaber håb om helbredelse

Forskere på Aalborg Universitet håber, at de ved at bruge en ny metode til at ’snyde’ biologisk medicin ind i hjernecellerne, i løbet af få år vil kunne helbrede en lang række neurologiske sygdomme.

Sygdomme som Alzheimer, Huntington, Parkinson og epilepsi kan ikke helbredes. Men måske er der håb for fremtiden.

Forskere på Aalborg Universitet håber, at de ved at bruge en ny metode til at ’snyde’ biologisk medicin ind i hjernecellerne, i løbet af få år vil kunne helbrede en lang række neurologiske sygdomme, som man ikke kan behandle i dag, fordi medicinen ikke kan trænge gennem blod-hjerne-barrieren.

Der er stadig et stykke vej før metoden kan bruges på mennesker, men der er allerede positive resultater, og når det lykkes, vil det være et stort gennembrud for lægevidenskaben. Det fortæller Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Enkelt fortalt går metoden ud på at lave en transportsystem, så man kan fragte lægemidler gennem blod-hjerne-barrieren ved at pakke dem ind i noget af det, der normalt slipper igennem. Hvis lægemidlet ligger gemt under en skal, der ligner aminosyre eller protein, bliver det lukket ind. Når skallen er kommet igennem barrieren, bliver lægemidlet frigivet, så det kan virke direkte på hjernecellerne.
Hør hjerneforsker Torben Moos fortælle mere i denne video.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078