23948sdkhjf

Livskvalitet om bord på en rickshaw

Cykelpiloter og ældre netværker på tværs af pleje- og aktivitetscentre i Slagelse.

Når Slagelses cykelpiloter på torsdag den 7. september træder i pedalerne, kører de vestsjællandske rickshaws mod nogle af kommunens andre plejehjem. Det sker for at netværke med andre af de mange, skønne frivillige, der hver uge giver ældre plejehjemsbeboere ture i det fri.

Med kagemand i bagagen tager de frivillige cykelpiloter på netværkstur rundt blandt centrene. Både de frivillige og de ældre har haft et fælles ønske om at møde andre piloter og beboere på tværs af centrene, så nye fællesture og bekendtskaber kunne opstå på tværs.

Aktivitetscenter Alliancehaven, Plejecenter Blomstergården, Antvorskov Plejecenter og Plejecentret i Smedegade har i løbet af sommeren haft besøg af frivillige cykelpiloter, som i rickshaws kørte beboere fra centrene rundt for at beboere og piloter kunne møde hinanden på kryds og tværs. Nu er turen kommet til et besøg på Plejecenter Skovvang.

- Fællesturene, som vi kalder for Livskvalitetsture, giver god mulighed for at vores piloter kan møde hinanden på tværs af centrene og på den måde få inspiration til, hvor næste tur kan gå hen. Måske har en pilot fundet en spændende rute eller et godt sted, som kunne være interessant at køre hen og vise. Piloterne får derfor god mulighed for at dele erfaringer og evt. planlægge ture sammen fremover. På samme måde får både de ældre, som er med i rickshawen, og beboerne på det enkelte center mulighed for at møde hinanden og få en snak på tværs af plejecentrene, så turene har givet både piloter og de ældre rigtig meget, og så har alle fået lidt ekstra vind i håret, siger idrætskonsulent Bente Nørgaard i Slagelse Kommune.

Lokal forening
Foreningen Cykling uden alders Slagelseafdeling har 125 cykelpiloter, som giver borgere, der er knap så mobile, frisk luft, vind i håret og gode sociale oplevelser sammen med andre ældre og cykelpiloterne. Piloterne starter turene fra 12 forskellige pleje- og aktivitetscentre rundt om i kommunen, og er man interesseret i at blive cykelpilot f.eks. for et familiemedlem, så kan Slagelse Kommune tilbyde hurtig uddannelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093